Københavns mange nye parkeringshuse bliver en aktiv del af bybilledet.
19-06-2007
Københavns mange nye parkeringshuse bliver en aktiv del af bybilledet
Af Niels Nielsen
Boliger eller volleyballbane på toppen, klatreplanter og grønne farver eller et fragment fra et gammelt skibsværft på facaden. Iderigdommen er stor ved de mange nye parkeringshuse, som opføres i disse år i hovedstaden, der får langt flere funktioner end blot at gemme bilerne af vejen i gadebilledet.
Ørestad tendens
Tendensen er tydeligst i Ørestad, hvor parkering i gaderne i mere end 15 minutter ikke tillades, og alle bilejere skal derfor benytte de parkeringshusene, som opføres af Ørestads parkeringsselskab.
To spektakulære parkeringshuse med plads til i alt omkring 800 biler er foreløbig under opførelse i Ørestad City. I den ene udnyttes tagfladen på fantastisk vis til en gårdhusbebyggelse, mens tagfladen på det andet parkeringshus bruges som udeareal for gymnasieelever og beboere.
Yderligere fire selvstændige parkeringshuse er under projektering, ligesom der anlægges parkeringskældre i forbindelse med større erhvervsbyggerier. Samlet ventes 17 parkeringshuse opført i Ørestad City og - Syd. Målsætningen er, at der aldrig er mere end 200 m for beboere eller folk med arbejde i bydelen.
Fortællende parkering
Men også i Københavns indre bydele skyder nye parkeringshuse op. Ved de to stærkt trafikerede indfaldsveje gennem Sydhavnen og på Åboulevarden er indenfor det seneste halve år indviet to nye parkeringshuse med en kapacitet til næsten 800 biler. De to parkeringshuse udmærker sig ved en gennemført arkitektonisk bearbejdning af facaden, der gør de ellers anonyme og livløse p-huse til en aktiv del i bybilledet.
I Sydhavnen genanvendes gavlen af en historisk værftsbygning som en del af parkeringshusets facade og fortæller således om områdets fortid som aktiv industrihavn. På Åboulevarden beplantes facaden med klatreplanter som på de omkringliggende boligkarreer, mens interiøret bliver en tilsvarende oplevelsesrig sanseoplevelse med grøn belysning og grønne bemalinger på vægge og gulv.
Underjordiske anlæg
Hovedparten af de fremtidige parkeringsanlæg i Københavns indre bydele skal dog opføres som underjordiske anlæg. Ligesom det igennem flere år i Københavns nye havnebydele har været standard med parkeringskældre under nye bolig- og erhvervsbyggerier.
Både i de nye og eksisterende bydele er målet, at begrænse antallet af parkerede biler i gader og på pladser for at frigøre plads til andre aktiviteter.
Samlet er det planen at opføre 15 underjordiske p-anlæg til i alt 4000 biler og nedlægge cirka 1000 parkeringspladser i gadeplan over de næste 10 år i Københavns indre bydele.
- Illustration: BIG.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tagdækkernes faldsikringssystem
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?
Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år
Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet
Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det