UgensErhverv.dk
Kommuneaftale øger ikke udliciteringDansk Byggeris Jens Klarskov advarer mod, at den n

Kommuneaftale øger ikke udlicitering

Ny aftale vil ikke flytte flere opgaver på private hænder til gavn for samfundsøkonomi, vurderer Dansk Byggeri

12-06-2007

Det er alment anerkendt, at udlicitering er et redskab til en mere effektiv drift af den offentlige sektor. Derfor var det selvfølgelig positivt, at regeringen og KL i økonomiaftalen for 2007 blev enige om at øge andelen af konkurrenceudsatte opgaver i kommunerne til 25 pct.

I den netop indgåede aftale for 2008 er målsætningen blevet bekræftet og suppleret med introduktionen af en indikator for konkurrenceudsættelse. Dansk Byggeri er dog bekymret for, at det nye indeks vil blive brugt til at pynte på billedet af kommunernes vilje til udlicitering, og adm. direktør i Dansk Byggeri, Jens Klarskov, gør det klart, at konkurrenceudsættelse ikke er det samme som udlicitering.

- Kommunerne vinder ofte selv opgaverne, og det er ikke altid virksomhederne oplever, at det sker på helt lige vilkår. Rent faktisk oplever mange private virksomheder, at det er frustrerende at give tilbud i konkurrence med en kommune. Det skyldes, at kommunerne ofte selv byder på drifts- eller vedligeholdelsesopgaver med bud, der ligger langt under de tilbud, som private virksomheder afgiver, anfører Jens Klarskov og understreger, at der ikke er sagligt belæg for at antage, at kommunale driftsafdelinger skulle være bedre og mere effektive end private entreprenører og håndværkere.

Unfair konkurrence
Så forklaringen på de lave kommunale tilbud må ifølge Jens Klarskov ligge et andet sted.

- Ingen ved bedre end medarbejderne i virksomhederne, som beregner tilbud, hvad det koster at udføre en driftsopgave eller et anlægsarbejde. Det kan skyldes, at kommunerne som grundlag for deres bud ikke medregner alle udgifter, der skal dækkes. På den måde bruges kommunale skattekroner til at støtte offentlige virksomheder i unfair konkurrence med private virksomheder. Og den bedste får ikke opgaven, vurderer Jens Klarskov, der forudser at resultatet af den unfair konkurrence kan føre til mindre udlicitering, og det er til skade for både de private virksomheder og samfundsøkonomien.

Lavere effektivitet og højere priser
- Det er kompliceret at byde på offentlige opgaver. Private virksomheder bruger mange ressourcer på at beregne tilbud på kommunale drifts- og vedligeholdelsesopgaver, og derfor er dobbelt ærgerligt, når kommunerne vælger deres egne tilbud. Det er også ærgerligt for samfundsøkonomien, fordi vi ved, at den begrænsede udlicitering fører til lavere effektivitet og højere priser. Derfor skulle regeringen og KL supplere målsætningen om at øge udliciteringsgraden til 25 pct. med et fokus på de vilkår, der findes for kommunernes bud på egne opgaver. Ellers får vi ikke flyttet flere opgaver på private hænder til gavn for erhvervsudvikling og samfundsøkonomi, slutter Jens Klarskov.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Første gravesuger med turbineteknologi

Første gravesuger med turbineteknologi

Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det