UgensErhverv.dk

Outsourcing tiltaler tømrermester Tetschner

Tømrermester Morten Tetschner brugte outsourcing som løftestang, da han startede tømrervirksomheden op

07-06-2007

Lønsystemer, revision, reklame, mindre tømreropgaver og hjemmeside er foreløbigt det, som tømrerfirmaet Tetschner & Kjær A/S har outsourcet.

Det fortæller tømrermester Morten Tetschner om i et videoportræt på hjemmesiden IVækst, der er en virksomhedsportal, der stiller sig til rådighed for primært SMV’er og iværksættere med vejledning og råd indenfor økonomi, IT, administration, jura, finansiering og salg.

Kunne koncentrere sig om forretningen
Allerede med bare én ansat hyrede den nyetablerede tømrermester Dataløn til at stå for lønudbetalingen og revisionen.

- Jeg kunne slet ikke overskue, hvordan man gjorde den slags ting, da jeg startede op. Det var også vigtigt, at jeg kunne koncentrere mig om at bygge min forretning op, fortæller Morten Tetschner, der i dag har ti svende, otte lærlinge og 1½ kontoransat i firmaet, der siden er blevet et aktieselskab.

Bruger tiden bedre
Seneste er virksomheden også begyndt at outsource mindre opgaver til andre tømrerfirmaer, hvilket giver luft til både personalet med især til de to mestre, Jens Kjær og Morten Tetschner.

- Det har betydet, at vi sparer vigtig arbejdstid blandt andet for mig og Jens, som har firmaet. Vi arbejder i forvejen 50-60 timer om ugen, og det synes vi er rigeligt. Alt det vi kan få lavet udenfor vores egen virksomhed – også til en billigere penge – gør at vi kan bruge vores tid til at servicere vores kunder og medarbejdere, siger Morten Tetschner yderligere.

På hjemmesiden finder man også et videoportræt af HR Manager for rekruttering ved revisions og rådgivningsvirksomheden KPMG, Claus Kristoffersen, der fortæller om, hvordan man med fordel kan rekruttere via sit netværk.

- los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Første gravesuger med turbineteknologi

Første gravesuger med turbineteknologi

Ny specialmaskine skal løse krævende graveopgaver hurtigere, mere præcist og med bedre arbejdsmiljø. Norva24 forventer at investere i flere af den nye type gravesugere i de kommende år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Dansk Erhverv spår fremgang i byggeriet i år

Branchedirektør for byggeri, Katrine Bjerre kvitterer samtidig for, at boligminister Jacob Mark (SF) hiver det store viskelæder frem og fjerne unødvendige regler i Bygningsreglementet

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det