Elementer af letklinkerbeton åbner ekslusive parcelhuse med store glaspartier.
01-06-2007
Lette glaspartier i fire meters højde, teaktræ og tegl pryder facaden, og indenfor byder den nye serie huse fra Henning Larsens Architects på indretning med materialer fra førende designfirmaer som Vola, Vipp, Boform og Gaggenau.
- Det er et kompromisløst byggeri, hvor alle materialer hele vejen fra tegl og tagrender til vandhaner og køkkenelementer er af den allerhøjeste kvalitet, siger Jesper Benzin fra parcelhusfirmaet Bülow og Nielsen, som har realiseret arkitekternes visioner.
To udstillingshuse slog allerede i Pinsen dørene op i Skovlunde og ligner ifølge Jesper Benzin ikke typiske parcelhuse.
- Husene er karakteriseret ved en utraditionelt grundplan med mange lækroge udenfor og med vinduer fra gulv til loft, som nedbryder grænsen mellem ude og inde og så at sige hiver naturen ind i dagligstuen, tilføjer Jesper Benzin.
Netop de store vinduespartier er ifølge Jesper Benzin en af årsagerne til, at husene er opført med elementer af letklinkerbeton.
- Husene har en langt højere facade end traditionelle parcelhuse, fordi der netop er fokus på lys og luft i arkitekturen. Det betyder en højde på helt op til fire meter, og det kræver en stærk og stabil kerne, når en stor del af facaden samtidig er af glas, forklarer han.
Udvendigt er elementerne beklædt med tegl og teaktræ, mens væggene indenfor er spartlet og beklædt med væv, så de fremstår enkle og rene.
Det er dog ikke kun, når det gælder boligens udseende, at elementer af letklinkerbeton har en styrke. Også når det gælder energiforbrug, miljø og indeklima er der fordele ved at have beton i bagmuren.
- Elementer af letklinkerbeton optager varme fra solen og omgivelserne og afgiver den herefter langsomt, og det er en fordel i boliger med store glaspartier som husene fra Henning Larsen Architects, siger Erik Fredborg,der er teknisk chef i Expan, der har leveret elementerne til de top-designede huse.
Elementer af letklinkerbeton består af naturlige materialer, sand, cement og brændt ler. Elementerne fra Expan har opnået det officielle Indeklimamærke.
- nn
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning og Miljøsanering
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?
Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det
Behandlingstiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Men det er der også behov for
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger