UgensErhverv.dk

Selvstændige arbejder mest

Flere flittige selvstændige kan løse problemer med mangel på arbejdskraft, mener håndværksrådet

31-05-2007

Ifølge vismændenes analyser arbejder selvstændige erhvervsdrivende langt mere end andre erhvervsgrupper. De selvstændige er samtidig den gruppe, der har øget arbejdstiden mest under de seneste års opsving. Håndværksrådets adm. direktør Paul Mollerup understregede derfor på dagens møde i Det Økonomiske Råd vigtigheden af, at vi gør det attraktivt at være selvstændig i Danmark.

"Hvis vi kan få flere til at starte egen virksomhed, kan det blive en del af løsningen på vores problemer med mangel på arbejdskraft, alene fordi selvstændiges incitament og motivation til at yde en ekstra indsats er betydeligt større end lønmodtagernes. Bliver den offentlige sektor samtidig bedre til at udbyde en større del af deres opgaver i mindre klumper, vil de mange små og mellemstore virksomheder kunne løse opgaverne og dermed blive et centralt bidrag til at øge effektiviteten i den offentlige sektor", udtaler Paul Mollerup efter rådsmødet.

Håndværksrådet bakker fuldt op om vismændenes forslag om at afskaffe Østaftalen hurtigst muligt. "Det er simpelthen for ærgerligt, at de 120.000 kvalificerede østeuropæere, som Norge har tiltrukket gennem de seneste 2 år, kun har brugt Danmark som en motorvejsforbindelse på vej mod nord. Uden Østaftalen ville langt de fleste formentlig have parkeret bilen i Danmark, og dermed havde vi ikke haft den massive mangel på arbejdskraft, som vi slås med i dag", siger Paul Mollerup

"I byggeriet er den helt gal. Her mangler virksomhederne ikke kun ansatte, men også materialer. Hver tredje byggevirksomhed oplever ifølge vores analyse lange ventetider på materialer. Ventetider, som blandt andet skyldes vanskeligheder med at få udenlandske byggematerialer ind på det danske marked. Materialeproducenterne ikke været sene til at udnytte den høje efterspørgsel, hvorfor byggeriet i 2006 har måttet betale 4 mia. kr. mere for materialerne, end hvis priserne på byggematerialer havde fulgt den generelle prisudvikling. Det er derfor godt, at regeringen har taget initiativ til at øge konkurrencen på dette marked."

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Behandlingstiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Men det er der også behov for

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger