UgensErhverv.dk

Væksten i byggeriet vil klinge noget af

Konjunkturindikator for byggebranchen faldt kraftigt fra +21 i januar til +5 i april. BAT fastholder positivt grundsyn

31-05-2007

Danmarks Statistiks sammensatte, sæsonkorrigerede konjunkturindikator for byggebranchen faldt kraftigt fra +21 i januar til +5 i april, men har så i maj tilsyneladende stabiliseret sig med +4 pct. ”De faldende byggeforventninger er et udtryk for, at det nu har gået så godt så længe, at man forventer væksten vil klinge noget af også i byggeriet”, siger økonom Bo Sandberg fra byggebranchens paraplyorganisation, BAT-kartellet.

”Det er et fald i forventningerne fra et historisk højt niveau og derfor er der ikke grund til bekymring. BAT bemærker dog, at det kun er den fortsat høje ordrebeholdning, som holder konjunktur barometret positivt. Der er nemlig negative nettoforventninger til både beskæftigelse og omsætning – og det burde jo alt andet lige give anledning til løftede øjenbryn, for ordrebøgerne vedbliver jo ikke at være fyldte til evig tid”, siger Bo Sandberg.

Positivt grundsyn
Alligevel fastholder BAT sit positive grundsyn på branchens konjunkturer: ”Selvom tempoet i væksten nu er for nedadgående, mener vi fortsat 2007 bliver et endnu bedre byggeår end rekordåret 2006 – og det viser branchens ledigheds-, beskæftigelses- og omsætningstal da også med stor tydelighed: Byggebeskæftigelsen har lige sat rekord med mere end 200.000 beskæftigede. Byggeledigheden har aldrig været lavere og omsætningen har ligeledes sat rekord med mere end 200 mia. kr. årligt – og de økonomiske vismænd forudser en stigning i byggeriets beskæftigelse på yderligere 14.000 frem til 2009”, siger Sandberg.

Det er i høj grad de helt små byggevirksomheder, der profiterer af højkonjunkturen – og netop disse virksomheder er typisk underrepræsenteret i de fleste konjunkturstikprøver. 99% af byggeriets virksomheder har under 50 ansatte, og disse repræsenterer tilsammen 72% af bygge- og anlægsbranchens ansatte”, siger BAT-økonom Bo Sandberg.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Behandlingstiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Men det er der også behov for

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger