UgensErhverv.dk

Kvinder stortrives i udpræget mandefag

Kun 284 af Dansk El-Forbunds cirka 30.000 medlemmer er kvinder

30-05-2007

Kun 284 af Dansk El-Forbunds cirka 30.000 medlemmer er kvinder – altså mindre end en procent. Faget har ’altid’ været et udpræget mandefag, men det kan undre, at det fortsat forholder sig sådan: Kvinder kan sagtens klare jobbet, og det er et håndværk med en høj grad af frihed og fleksibilitet i det daglige arbejde.

Fagbladet Elektrikeren har talt med en række kvinder, der arbejder på forskellige områder i faget, og alle stortrives med deres job. De er enige om, at det bedste ved jobbet er den store frihed og selvstændighed. Og ingen af dem kunne tænke sig at arbejde i et andet fag. Når der alligevel ikke er flere kvinder på området, kan det ifølge socialrådgiver i Dansk El-Forbund Lotte Fischer skyldes fordomme om, at jobbet er fysisk hårdt. Men som en af kvinderne, elektriker Mai-Britt Bondesen, siger - Jeg tror ikke, det er tungere end det arbejde, som blandt andre social- og sundheds-assistenter, hjemmehjælpere og sygeplejersker har.

Og langt fra alt elektrikerarbejde er fysisk belastende. Stadigt flere opgaver løses med edb, og udviklingen, hvor jobbet handler om at lave styringsredskaber og programmering, fortsætter. I en tid, hvor ledigheden blandt elektrikere er under én procent og arbejdsgiverne mangler kvalificeret arbejdskraft, burde de også være interesserede i at få budskabet ud til de unge, siger Lotte Fischer til fagbladet Elektrikeren.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Behandlingstiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Men det er der også behov for

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger