Fabriksstøbte betonelementer indeholder mindre vand, leveres tørre og minimerer dermed risikoen for fugt
29-05-2007
Fabriksstøbte betonelementer indeholder mindre vand, leveres tørre og minimerer dermed risikoen for fugt
De fabriksstøbte betonfundamenter med navnet BygBasis er opfundet af ingeniøren Bjarne Ørum fra typehusfirmaet CasaBo, Aalborg Portland leverer cementen, og Gandrup Element støber elementerne. Dermed skulle problemer med byggefugt være klaret.
- En stor del af alle fugtskader i nybyggeri skyldes fugt fra terrændæk, der ikke er ordentlig tørre. Ved at bruge BygBasis, der er et fabriksstøbt terrændæk og fundament i ét, undgår man byggefugten, da betonelementerne er støbt indendørs i tørre omgivelser, forklarer adm. direktør Karsten Jensen fra Gandrup Element, der står for produktionen af de færdige fundamenter.
Ingen lange tørretider
Betonelementerne er støbt indendørs, har fået tid til at tørre, og indeholder mindre vand end den beton, der støbes direkte på byggepladsen, hvilket betyder, at byggeriet hurtigt kan komme i gang, da man ikke skal vente på, at betonen tørrer.
- På grund af det omskiftelige danske vejr har almindelige fundamenter ofte en lang tørretid, der i mange tilfælde ikke overholdes, da byggeriet ellers går i stå. Dermed er risikoen for byggefugt langt større, men med BygBasis er man i højere grad uafhængig af vejrgudernes regeren, forklarer Karsten Jensen.
Har søgt patent
På grund af de mange fordele ved produktet har opfinderen Bjarne Ørum fra CasaBo, søgt patent på sin opfindelse, der oprindeligt er udviklet til typehuse i træelementer.
Der er allerede et samarbejde i gang med Gandrup Element omkring typehuse i letklinkerbeton, ligesom Bjarne Ørum er ved at udvikle produktet, så det med tiden også vil være muligt at opføre murstenshuse på elementerne.
- los
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Læs marts 2026 udgaven her
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tagdækkernes faldsikringssystem
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning og Miljøsanering
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?
Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det
Behandlingstiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Men det er der også behov for
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger