UgensErhverv.dk

Superkilen får nu sin form

Fem rådgiverkonsortier skal deltage i konkurrencen om at designe et nyt fantasifuldt byrum på Nørrebro i København

16-05-2007

Superkilen skal forvandle et uudnyttet stiforløb på Nørrebro til et urbant aktivitetsstrøg med plads til mødesteder, ophold og aktiviteter for bydelens mangfoldige folkeliv.

Både udenlandske og danske arkitekter, landskabsarkitekter og bykonsulenter har vist stor interesse for at deltage i prækvalifikationen, og kvaliteten af de indsendte ansøgninger har været høj. Følgende 5 konsortier er blevet udvalgt til at gå videre til konkurrencen:

· Holcher Arkitekter & Hausenberg
· Spektrum Arkitekter & Eksakt
· BIG – Bjarke Ingels Group & Topotek 1 Landscape
· Henning Larsen Architects & Lisbeth Westergaard
· GHB Landsskabsarkitekter & Nord

Superkilen vil komme til at ligge som en kile fra Nørrebrogade til Tagensvej, langs Mjølnerparken over Mimers Plads og pladserne omkring Nørrebrohallen. Det er et område, der i dag fungerer som gennemgangsområde med trafikken på den eksisterende cykelsti som eneste aktivitet. Planen er at omdanne området til et bredt favnende byrum, der med en nytænkende blanding af passagefunktion, aktivitet og rekreative muligheder sammenbinder kvartererne på begge sider af Superkilen.

Projektet er en del af ”Partnerskabet”, som i 2004 blev indgået mellem Københavns Kommune og Realdania. Målet med projektet er at gøre Nørrebro til centrum for et nyskabende byrum af international kaliber, der kan være til inspiration for andre byer og kvarterer.

Vinderen af konkurrencen offentliggøres januar 2008.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Behandlingstiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Men det er der også behov for

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger