UgensErhverv.dk

På skolebænken med Vølund

Vølund Varmeteknik har oprettet Vølund Skolen for at lære VVS-installatører og typehusfabrikanter mere om varmepumper

11-05-2007

- Som en af markedets absolut mest erfarne inden for varmepumper føler vi et særligt ansvar for både varmepumpekonceptet og over for vores professionelle samarbejdspartnere fra VVS-branchen og typehusfirmaerne. Derfor har vi valgt at gøre en aktiv indsats for at sikre, at de er klædt rigtigt på til at rådgive og besvare spørgsmål fra slutkunderne samt udføre både installation og service i henhold til forskrifterne og den gældende lovgivning, fortæller Vølunds Salgsansvarlige Niels Peter Skov, der lover, at det bliver sjovt at gå i skole, fordi det er hele forudsætningen for at lære nyt.

- Vi oplever stigende efterspørgsel på varmepumper fra forbrugere, der ønsker deres bolig og brugsvand opvarmet af en vedvarende, miljørigtig og økonomisk meget attraktiv varmekilde. Derfor er det vigtigt, at de får den rette vejledning og betjening i forbindelse med valg af løsning og den efterfølgende installation. Én forkert installeret varmepumpe er én for mange, siger Niels Peter Skov.

Vølund Skolen er en mulighed for den enkelte installatør til at få opdateret sin viden på området, men også en måde for typehus- og VVS-firmaer at sikre, at samtlige deres installatører har den nødvendige viden og kompetence til at arbejde med varmepumperne.

Vølund Skolen består af fem lektioner, der fokuserer på henholdsvis beregning, salg, lovgivning, funktion og installation/drift. Hver lektion afsluttes med en eksamen med ca. 20 spørgsmål.

Be06, dimensionering af varmepumpen, fritagelse for tilslutningspligt, varmeoptagersystem/-afgiversystem og endelig installation. Det er blot nogle af emnerne i det pensum Vølund Varmeteknik har samlet i det fem uger lange skoleforløb. Skolen har åben fra den 7. maj til den 10. juni.

-mo

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Behandlingstiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Men det er der også behov for

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger