UgensErhverv.dk
Produktskole har succesKursisterne på Produktskolen får mulighed for at s

Produktskole har succes

Mere end 2.000 kursister deltager årligt i kurser på Lauritz Knudsens Produktskole

01-05-2007

Elektrikere og el-installatører oplever nemlig i stigende grad at stå over for opgaver, som kræver indgående kendskab til både montering og programmering af komplekse systemer.

- I takt med, at vi ikke længere kun sælger komponenter men hele systemer, mener vi, at det er vores ansvar at tilbyde vores kunder noget undervisning i, hvordan de får mest muligt ud af vores forskellige systemer, siger Poul Erik Schrøder, uddannelseschef for Produktskolen.

Skolen holder 100 kurser om året for både el-installatører, elektrikere, rådgivende ingeniører, grossistmedarbejdere samt faglærere og elever fra tekniske skoler rundt om i landet. Og selvom byggebranchen boomer og håndværkere af en hver afskygning er en mangelvare, tager de sig alligevel tid til at videreuddanne sig.

- Vi vil gerne have, at vores kunder føler, at de har et solidt bagland, som står klar med vejledning i programmering og hjælper dem med at se de mange muligheder, der er med vores produkter. Produktskolen skal være med til at klæde el-fagbranchen på til også at kunne varetage nogle af de mere spændende opgaver, som kræver ekstra ekspertise, siger Poul Erik Schrøder.

Skolen udbyder forskellige typer af kurser, hvor de gratis basiskurser udelukkende koncentrerer sig om Lauritz Knudsens egne produkter. Derudover findes der en række andre betalingskurser, som har fokus rettet mod emner, som ikke kun er produkt-relaterede - det kunne for eksempel være et kursus generelt om fiber.

Første halvår af 2007 var tilslutningen til skolens kurser inden for LK IHC Control og LK IHC Net så stor, at skolen blev nødt til at oprette ekstra kurser for at dække behovet for undervisning.
-sbo

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Behandlingstiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Men det er der også behov for

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger