UgensErhverv.dk

Convec-paneler solgt

Radiatorproducenten Meinertz overtager udvikling, produktion og salg af Danfoss´ designer klimapaneler

27-04-2007

Radiatorproducenten Meinertz overtager udvikling, produktion og salg af Danfoss´ designer klimapaneler.

Den første maj overtager Meinertz udvikling, salg og produktion af Convec Klimapaneler fra Danfoss A/S. Danfoss har udviklet Convec forretningen fra venture stadiet og har opnået referencer fra en lang række byggerier i Danmark og i udlandet.

- Vi har nået et punkt med Convec, hvor vi må gøre op, om vi er den bedste ejer af den forretning, vi har skabt. Og svaret er, at vi ikke vil være i stand til at give forretningen det fokus, der skal til. Derfor har vi henvendt os til Meinertz, der i forvejen har fuldt fokus på området, siger Nis Storgaard, Danfoss Heating Division.

Hos Meinertz lægger direktør Peter Neldorf Petersen ikke skjul på, at henvendelsen blev modtaget med begejstring.

- Der står respekt om Convec navnet, og Danfoss overlader os et produkt, der på rekordtid har bevæget sig fra idéstadiet til at være en gennemtestet og meget driftsikker løsning. Med 40 års erfaring som producent af konvektor- og radiatorløsninger med fokus på design kender vi målgruppens krav og forventninger og er gearet til at honorere dem. Derfor glæder vi os over denne markante udvidelse af vores produktprogram, siger Peter Neldorf Petersen.

Produktionen af Convec produkterne fortsætter indtil videre på Danfoss’ fabrik i Silkeborg, men i løbet af året flyttes den til Meinertz’ egen fabrik i Skanderborg, hvor første fase af en større udvidelse netop er afsluttet. Medarbejdere fra den nuværende produktion samt nogle udvalgte nøglefolk fra Convec forretningen vil følge med til Skanderborg og de øvrige Convec medarbejdere vil alle blive tilbudt fortsat ansættelse inden for Danfoss.

Danfoss har dog fortsat service- og garantiforpligtelser på allerede solgte produkter.

-sbo

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Behandlingstiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Men det er der også behov for

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger