Boremaskinen "Astrid" brød onsdag igennem de sidste centimeter af kalklaget under Fredensgade på Nørrebro
26-04-2007
København fået en ny tunnel, som skal bruges til fjernvarmerør. Den skal være med til at spare hovedstaden for 200.000 tons CO2 udslip om året.
Københavns Energis nye fire kilometer lange fjernvarmetunnel under det centrale København blev færdigboret onsdag aften. Den nye fjernvarmetunnel kommer til at betyde en markant besparelse økonomisk for Københavns Energi – og ikke mindst en besparelse i udledt CO2 på anslået 200.000 tons om året – hvilket svarer til det årlige udslip fra 53.000 personbiler.
Den 128 meter lange boremaskine har igennem 10 måneder og med et tempo på 20 betonringe á 1,5 meter om dagen, ædt sig igennem 4 km af den københavnske undergrund. Turen er gået fra Amagerværket over Adelgade i det indre København og hele vejen til Fredensgade. Boremaskinen brød onsdag igennem til den 28 meter dybe skakt tæt på Rigshospitalet.
- Jeg var med på Storebælt, så det er ikke den største tunnel, jeg har gravet. Men det har været en speciel oplevelse at gå ned i tunnelen og pludselig befinde sig under Københavns Havn eller Amalienborg. Og det har været et privilegium at arbejde med så avanceret en maskine som "Astrid". Teknikken i boremaskinen er lige så avanceret som en moderne flyvemaskine. Vi er nu færdige med at bore og skal i gang med at afmontere maskinen. Først løfter vi selve borehovedet op og efterfølgende resten af maskinens 500 tons i dele af ca. 100 tons, fortæller Niels Nonnebo, projektchef i MT Højgaard.
-sbo
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tagdækkernes faldsikringssystem
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Fra Typehus til Drømme Villa
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Læs marts 2026 udgaven her
Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?
Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det
Behandlingstiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Men det er der også behov for
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger