Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
26-11-2013
En halvering af arbejdsulykker på et år. Det er et konkret resultat af NCC's arbejde med at ændre hele organisationens kultur omkring sikkerhed - et arbejde, som sikrer NCC den årlige nationale Arbejdsmiljøpris for en arbejdsmiljøindsats, der er en af Danmarks bedste.
- Vi er naturligvis meget glade og stolte over at modtage prisen. Det understreger, at det er vigtigt, at arbejdsmiljø og sikkerhed er en central del af en virksomheds strategi, og at indsatsområdet skal prioriteres ledelsesmæssigt, økonomisk og ressourcemæssigt ud fra et langsigtet, strategisk perspektiv, siger Kåre Christensen, senior arbejdsmiljøchef.
Alle tager ansvar
I dommernes begrundelse hedder det bl.a., at 'Arbejdsmiljøorganisationens rolle og opgaver er ændret fra at kontrollere til at motivere. På den måde er sikkerheden ikke længere noget andre tager sig af, men noget alle tager sig af. Derudover er arbejdsmiljø blevet det første punkt på dagsordenen på alle møder på alle niveauer i organisationen.
Dommerne har lagt vægt på, at indsatsen er uden slutdato, og at man har inddraget både ledelse og medarbejdere. Arbejdsmiljø er et fokuspunkt i strategien, og alle taler med hinanden om sikkerhed. Så indsatsen er med til at ændre adfærden blandt medarbejderne. Derudover lægger de vægt på, at indsatsen er ved at blive spredt ud til andre dele af NCC og til andre samarbejdspartnere på byggepladserne.'
Dommerkomitéens begrundelser glæder Kåre Christensen.
- Det er netop en pointe i vores tilgang, at selv om ledelsen sætter rammerne, skal ansvaret for sikkerheden flyttes ud i produktionen, hvor alle tager ansvar.
Inspiration fra Jægerkorpset
Indsatsen med at ændre hele kulturen blev i 2011 sat i gang, fordi NCC havde mange ulykker og måtte erkende, at drypvise kampagner ikke virkede. Der skulle en dybere forandring til.
Et element i arbejdet for at ændre kulturen har været et samarbejde med den tidligere officer i Jægerkorpset Lars Robl, der i dag er organisationspsykolog. Med inspiration fra Jægerkorpsets erfaringer har NCC Construction introduceret tre leveregler i arbejdet:
1. Tag vare på hinanden
2. Tænk fremad, hvad nu hvis?
3. Sig fra
De nye leveregler er blevet godt modtaget på NCC's byggepladser. Det har i langt højere grad ført til, at egen og andres sikkerhed er en integreret del af produktionen.
-los
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Online leasing af varebiler med ét klik.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Vinduer, døre, trapper og kviste
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Læs september 2026 udgaven her
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger