UgensErhverv.dk

Ny mand i byggeriets bestyrelse

Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland har fået nyt ansigt i bestyrelsen. Michael Løndal er den nye dreng i klassen

22-11-2013

Michael Løndal fra den lokale virksomhed Murerfirmaet Per Løndal i Skive, kan nu også skrive bestyrelsesmedlem i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland på visitkortet. Han blev på den netop afholdte generalforsamling valgt ind i bestyrelsen efter at murermester Bent Sørensen fra Skive efter eget ønske stopper bestyrelsesarbejdet.

Tømrermester Niels Hansen fra Skive fortsætter i bestyrelsen som formand, og han glæder sig til en ny periode, hvor der skal arbejdes for endnu mere erhvervsvenlighed i kommunerne, en permanent BoligJob-ordning og bedre rammevilkår for virksomhederne generelt.

- Jeg håber, at politikerne på Christiansborg snart forstår, at BoligJob-ordningen bør gøres permanent. Det er godt både i forhold til at få flere boligejere til at energirenovere, så vi kan spare på varme og strøm, men også til at skabe både flere arbejdspladser og lærepladser. Vi har ikke råd til at lade hverken CO2, lærepladser eller arbejdspladser gå til spilde, og jeg vil gøre mit for at sende det budskab til politikerne, siger Niels Hansen.

Læg pres på Christiansborg
Han håber også, at borgmestrene i Midt- og Vestjylland vil være med.

- Borgmestrene kan jo også se, hvor stor en forskel BoligJob-ordningen gør lokalt, så jeg forventer, at de vil være med til at lægge pres på deres kollegaer på Christiansborg og få dem til at forstå, at der er behov for, at ordningen gøres permanent, siger Niels Hansen.

-los

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger