UgensErhverv.dk
Sådan tjekker du dit solcelleanlægHvis du ikke i vejledningen kan se, hvilken type fejlstrømsafbryder anlægget kræver, skal der som udgangspunkt vælges en fejlstrømsafbryder type B med disse symboler.

Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere

22-11-2013

Torsdag advarerede Sikkerhedsstyrelsen om, at en række solcelleanlæg kan have forkert type fejlstrømsafbryder. Det er endnu uvist, hvor mange anlæg det drejer sig om, men Styrelsen har udstedt forbud mod salg af fem forskellige produkter.

     Problemet er opstået, fordi en række producenter har angivet forkerte oplysninger om, hvilken type fejlstrømsafbryder (HPFI-relæ) der skal benyttes til solcelleanlæggets inverter/omformer. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen kan der være fare for både brand og elektrisk stød, hvis anlæggets solcelleinverter fejler, og fejlstrømsafbryderen ikke fungerer.

- Derfor bør ejerne af solcelleanlæg gennemgå deres installation og sikre sig, at de har den rette fejlstrømsafbryder. Hvis der er tvivl, må man rette henvendelse til en elinstallatør, som kan rette eventuelle fejl, siger Simon O. Rasmusen, afdelingschef i TEKNIQ, installatørernes organisation.

Der er brugt billigere fejlstrømsafbrydere
Sikkerhedsstyrelsen har lavet en række test, der viser, at en stor del af solcelleanlæggene kræver en fejlstrømsafbryder af type B.

- Men en række installationsvejledninger anviser type A, som er billigere. Derfor har Styrelsen også udstedt påbud til en række importører og producenter om at rette vejledningerne, så de anviser en fejlstrømsafbryder af type B. Det betyder, at et stort antal fejlstrømsafbrydere skal skiftes, siger Simon O. Rasmussen.

-jhn

TEKNIQs råd til ejere af solcelleanlæg

Tjek dit solcelleanlæg for, hvilken type fejlstrømsafbryder der er installeret. Hvis det er type B, er dit anlæg ikke berørt af Sikkerhedsstyrelsens advarsel. Hvis fejlstrømsafbryderen er af type A, er der stor risiko for, at den skal skiftes.

Se vejledningen til, hvordan du kan se forskel på fejlstrømsafbrydere af type A og type B: www.tekniq.dk/tjek-dit-solcelleanlaeg

Hvis du er i tvivl, bør du kontakte en autoriseret elinstallatør, så installationen kan blive gennemgået og en eventuel forkert fejlstrømsafbryder blive udskiftet.

 

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger