UgensErhverv.dk

Energirenovering med respekt for kulturhistorien

Erfaringer fra spændende projekter bliver delt, når Dansk Byggeri afholder gå-hjem-møde om energirenovering

21-11-2013

Energirenovering kan være en udfordring i sig selv. Hvis man samtidig skal tage kulturhistoriske og arkitektoniske hensyn og sikre bedre funktionalitet og modernisering, så begynder udfordringen at blive stor.

Det vil InnoBYG, der er byggebranchens innovationsnetværk  for energieffektivt og bæredygtigt byggeri, nu hjælpe med via årets sidste gå-hjem-møde tirsdag den 10. december, hvor temaet er energirenovering med respekt for kulturhistorien.

På mødet er der fokus på Ryesgade 30A-C projektet, som vandt Renover prisen 2013, og man kan få del i de erfaringer, som Drostfonden som bygherre og Cowi som projektleder har gjort gennem projektet.

Project Zero
Man kan også høre oplæg fra Martin Morelli fra Statens Byggeforskningsinstitut, der kigger nærmere på nogle af de store udfordringer ved energirenovering, efterisolering og forbedring af klimaskærmen, med særligt fokus på etageboliger.

Afslutningsvis deler Peter Rathje ud af de erfaringer, som man har gjort sig undervejs i Project Zero fra Sønderborg. I projektet er en hel kommune gået sammen om at skabe et CO2-neutralt Sønderborg.

Arrangementet sluttes af med netværk over gløgg og æbleskiver.

Mødet finder sted den 10. december 2013 fra kl. 15.00-17.30, hos Grundejernes Investeringsfond, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.

Det er gratis at deltage, men tilmelding senest d. 6. december er nødvendig.

Man kan tilmelde sig og se hele programmet her: Gå-hjem-møde

-los 

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger