UgensErhverv.dk
Digital Post kan forsinke byggerierNy løsning kan forhindre forsinkelser i byggeriet som følge af myndighedernes tvangsordning om at virksomheder skal have en digital postkasse

Digital Post kan forsinke byggerier

Virksomheders digitale postkasse på virk.dk kan forsinke byggerier, fordi mails ikke kan videresendes til relevante medarbejder. Men det er der en løsning på

13-11-2013

Den 1. november blev det lovpligtigt for alle landets virksomheder at have en digital postkasse på virk.dk. Men mange virksomheder inden for byggeri- og anlæg risikerer at gå glip af vigtige informationer, da meddelelser sendt til virksomhedens digitale postkasse ikke uden videre kan sendes frem til den relevante medarbejder. Dermed risikerer de digitale breve at forsinke projekter og processer i byggeriet.

- For det første kræver det, at firmaet opretter og udveksler en NemID-medarbejder- eller virksomhedssignatur. Når man så skal åbne og læse den krypterede mail fra sin digitale postkasse på virk.dk skal modtageren dekryptere e-mailen med anden halvdel af det certifikat, der er uploaded på virk.dk og taste den tilhørende kode. Dette skal gøres for hver enkelt e-mail. Det er med andre ord forbundet med en masse ekstra administrativt arbejde at fordele den digitale post fra det offentlige, siger produktchef Mikkel Winther hos it-sikkerhedsfirmaet Comendo.

Administrativt tung digital postkasse
Virksomheden Comendo, der har specialiseret sig i sikker digital kommunikation, forklarer at den digitalisering af post fra det offentlige, der skulle gøre arbejdsprocesser nemmere er endt stik modsat. Især for de mange virksomheder, der har megen løbende dialog med myndighederne. De risikerer ikke at kunne behandle de digitale meddelelser rettidigt.

Mikkel Winther forklarer videre, at det er vigtigt at være opmærksom på, at meddelelserne fra det offentlige er juridisk forpligtende, og at det er virksomhedernes ansvar, at den rigtige medarbejder får meddelelserne i tide, så de kan behandles rettidigt.

Ny løsning klarer problemet
It-sikkerhedsfirmaet oplever netop nu en kraftig efterspørgsel fra virksomheder på en it-løsning, der kan videredistribuere virksomhedens digitale post til de relevante medarbejdere og afdelinger. Til formålet har Comendo udviklet et produkt – Digital Post Integration – der integrerer virksomhedens postkasse på virk.dk med virksomhedens interne mailsystem.

Digital Post Integration sørger automatisk for at kryptere og videresende en e-mail fra den digitale postkasse til virksomheden. Meddelelsen modtages som en almindelig e-mail og er lige til at læse – også på smartphones, webmail eller tablets.

- Vi har lavet en simpel og effektiv løsning, der hurtigt kan implementeres, og som løser problemet fra dag 1. Det kan hjælpe store som små virksomheder inden for byggeri- og anlæg og skabe tryghed i hverdagen, fordi det sikrer, at alle meddelelser fra det offentlige – uden problemer, log ind og dekrypteringskoder – bliver leveret direkte i virksomhedens indbakke. Det sparer administration og tid, forklarer Mikkel Winther.

-jhn

 

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger