UgensErhverv.dk
Nyt register skal holde skarpt øje med nano

Nyt register skal holde skarpt øje med nano

Fra politisk side vil man nu have importører og producenter til at indberette deres produkter, hvis de indeholder nanomateriale, til et nyt register

12-11-2013

Vi ved meget lidt om nanomaterialers påvirkning af mennesker og miljø. Det vil miljøminister Ida Auken og Enhedslisten have svar på, og derfor skal importører og producenter indberette til et nyt register, hvis deres produkter indeholder nanomaterialer. Den nye database er første skridt på vejen til større forbrugersikkerhed.

- Nanomaterialer bliver brugt mere og mere i mange typer af produkter. Ved at bruge nanomaterialer kan moderne produkter ofte blive smartere, mere miljøvenlige, lettere og meget andet. Tænk bare på sportstøj, der hæmmer svedlugt, bilplejeprodukter, der afviser vand og snavs fra forruden, eller tagsten og vinduer med selvrensende overflade. Men vi skal sørge for, at der er styr på sikkerhed, sundhed og miljø, når nanomaterialer bruges. Et vigtigt skridt på vejen er viden om, hvor nanomaterialer bruges og findes. Derfor er det en god idé at lave en nanodatabase, siger miljøminister Ida Auken.

Vigtig milepæl
Nanoregistret er et blandt mange skridt i en større indsats, hvor miljøministeren skaber klarhed over, hvordan det påvirker forbrugere og miljø, at der er nano i produkter på det danske marked. Der er afsat 24 millioner kroner over fire år til arbejdet, som led i en aftale mellem miljøministeren og Enhedslisten.

- I virkeligheden ved vi næsten ingen ting om nanomaterialers påvirkning af mennesker og miljø. Registrering er et første skridt i at give os den viden, der gør det muligt at fjerne stoffer, der er farlige, fra vores omgivelser. Derfor er der tale om en vigtig milepæl i arbejdet for at skabe en hverdag uden farlige kemikalier, siger miljøordfører Per Clausen, Enhedslisten. 

Virksomhederne skal kunne indberette til registeret med så lidt administrativt bøvl som muligt. Derfor har der i arbejdet med de nye regler været en tæt dialog med virksomhederne og deres brancheorganisationer. Det danske udkast til nanoregistret er netop nu i høring i EU. Reglerne forventes at kunne træde i kraft i marts 2014.

- kj

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger