Den 21. juni 2013 kollapsede Cirkus Arenas telt i forbindelse med et arrangement i Kalundborg, fordi teltet ikke var forankret godt nok, viser undersøgelse
12-11-2013
Den 21. juni 2013 kollapsede Cirkus Arenas telt i forbindelse med et arrangement i Kalundborg. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet, har efter anmodning fra Energistyrelsen besigtiget teltet og undersøgt de tekniske årsager til kollapset. Konklusionen er, at forankringen af teltet ikke var tilstrækkelig god.
Energistyrelsen har modtaget den endelige rapport fra SBi om kollapset af Cirkus Arenas telt. Rapporten konkluderer, at forankringen af teltet ikke var tilstrækkelig til at kunne optage de kræfter, der påførtes dem. Kombinationen af kraftig vind fra det åbne vand og dårlige jordbundsforhold resulterede derfor i kollaps.
Opfylder ikke gældende krav
Konstruktionen opfyldte dermed ikke de gældende bestemmelser i bygningsreglementet, der klart foreskriver, at bygningskonstruktioner skal dimensioneres, så de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger, herunder vindpåvirkning. Endvidere skal bygningskonstruktionerne opstilles på en sikker fundering.
- Vi har klare krav til, hvordan en konstruktion skal være, når den er sat op og tages i brug. Reglerne skal sikre, at de konstruktioner, der står rundt omkring på kræmmermarkeder og festivaler mv., er sikre at benytte og opholde sig i, understreger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.
Det fremgår derudover af rapporten, at der ikke forelå dokumentation for, at teltets bærende konstruktion levede op til danske krav, da teltet blev stillet op og brugt. Der skal i henhold til de danske regler på området foreligge sådan dokumentation, så den kan indgå i kommunens byggesagsbehandling.
Ansvar for kollapset
Det fremgår ikke af SBi's undersøgelsesrapport, om der kan placeres et ansvar for kollapset.
- Det er nu op til politiet at vurdere, om der skal rejses tiltale i det konkrete tilfælde, påpeger Martin Lidegaard.
Energistyrelsen følger op på sagen
Energistyrelsen sendte den 10. juli 2013 en skrivelse ud til alle kommuner og indskærpede, hvilke krav kommunen skal stille ved behandling af ansøgninger om tilladelse til at opstille fx cirkustelte. Energistyrelsen gjorde det herunder tydeligt, at kommunerne ved byggesagsbehandling af store transportable konstruktioner skal sikre, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation af, om konstruktionen lever op til de tekniske krav.
Ny certificeringsordning er på vej
Folketinget vedtog i juni en ændring af byggeloven. Denne ændring bemyndiger klima-, energi- og bygningsministeren til at indføre regler om en certificeringsordning for transportable konstruktioner.
Formålet med ordningen er at forenkle reglerne for transportable konstruktioner, så det bliver lettere for konstruktionsejerne at efterleve reglerne. Dermed bliver det muligt at få en certificering af fx et cirkustelt, som derefter frit kan opsættes og bruges i en given periode under nærmere angivne betingelser. De tekniske krav til transportable konstruktioner og sikkerhedsniveauet ændres der ikke på.
En transportabel konstruktion kan kun opnå certificering, såfremt konstruktionen opfylder byggelovens krav. Certificeringsvirksomheden skal både påse konstruktionen rent fysisk, dokumentationen af konstruktionen og de betingelser om fundering, som gælder for konstruktionen.
-jhn
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning og Miljøsanering
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Læs september 2026 udgaven her
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger