UgensErhverv.dk

Naturstyrelsen skærer 25 % af energiforbruget

Naturstyrelsen høster nu frugterne af det første statslige ESCO-projekt - i 2012 gav det energibesparelser på mere end 600.000 kroner

05-11-2013

En idyllisk skovridergård fra 1800-tallet lever sjældent op til nutidens standarder for energieffektiv drift. Derfor indgik Naturstyrelsen og Schneider Electric i 2011 det første ESCO-projekt i statsligt regi om at energirenovering af en række bygninger og pumpeanlæg.  Projektet viser nu sit værd. Naturstyrelsen har nemlig sænket det samlede årlige varme- og elforbrug med 25 % i de 40 naturskoler, skovridergårde og driftsbygninger, der er omfattet af ESCO-aftalen.

Derudover skånes miljøet hvert år for 226 tons CO2 - ikke mindst fordi varmepumper og træpiller nedbringer olieforbruget med 80 %.

- Det er første gang, at staten indgår aftale om et ESCO-projekt, og de flotte resultater viser jo, at man kan skabe besparelser, der slår hurtigt igennem. Det er klart, at vi fortsat vil arbejde videre med den grønne profil og bl.a. gøre yderligere brug af jordvarme og lignende i vores energiprojekter, siger byggeansvarlig i Naturstyrelsen, forstkandidat Bo Holm Kristensen.

Naturstyrelsen forvalter statens skove og øvrige naturarealer på i alt 200.000 ha. og råder over flere hundrede driftsbygninger og naturskoler, der ofte har til huse i historiske bygninger. I forbindelse med projektet bad Naturstyrelsen Schneider Electric gennemgå en række driftsejendomme og pumpeanlæg med henblik på at lade energibesparelser finansiere en systematisk modernisering og samtidig skåne miljøet for CO2.

Milepæl for Schneider Electric
For Schneider Electric er energiprojektet med Naturstyrelsen en milepæl som det første ESCO-samarbejde indgået med en statslig myndighed.

- Vi har i forvejen skabt markante resultater i en lang række kommunale ESCO-projekter, så jeg håber, at dette første statslige ESCO-projekt på samme måde kan inspirere andre ministerier og statslige institutioner til at overveje modellen, som vi ser i de mange kommunale projekter, siger Casper Højgaard, der er salgschef med ansvar for ESCO-aftaler i Schneider Electric.

Alle erfaringer viser, at der ofte er store fordele for kommuner i at indgå et ESCO-samarbejde. Ifølge Udbudsrådet opnår kommuner, der vælger ESCO-modellen, besparelser, som er i gennemsnit er 50 % større end i de kommuner, der løser opgaven på egen hånd.

- mir

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger