UgensErhverv.dk

Villamarkedet i balance i hovedstaden

En ny analyse af udbud og salg af villaer viser, at nu er også dette marked - i lighed med ejerlejlighedsmarkedet - i en fornuftig balance i København og Nordsjælland

30-10-2013

Der er også en rimelig balance i Østjylland, men kun for de billigste villaer. Så snart prisen når op over 2 mio. kroner, er det købers marked i Østjylland. I resten af landet er der fortsat flere sælgere end købere i markedet.

Analysen er baseret på en optælling af det nuværende antal villaer til salg, sammenholdt med de seneste 6 måneders salg af villaer. Optællingen er foretaget og inddelt i prisintervaller og geografiske områder. Svarer styksalget på 6 måneder til det aktuelle udbud af villaer til salg, er det udtryk for, at markedet er i en fin balance. Er antallet af boliger til salg mindre, end hvad der kan sælges på 6 måneder, er der tale om sælgers marked og er antal boliger til salg mere end dobbelt så stort som 6 måneders salg, er det købers marked.

- Analysen kan bruges til at give et fingerpeg om, hvordan markedet vil udvikle sig de kommende 6 måneder, siger EDC's kommunikationschef Jan Nordmann. Han tilføjer:

- Fortsætter salget på et uændret niveau, viser tallene nemlig, at en villa-sælger i København og Nordsjælland med al sandsynlighed vil få solgt sin bolig hurtigt og det samme gælder sælgere af villaer under 2 mio. i Østjylland. I resten af landet kræver det mere tålmodighed før køberen viser sig, men generelt går det hurtigere, jo billigere huset er.

Flere købere til boliger under 2 mio. kr.
Tallene kan samtidig bruges af en boligsælger til at finde den skarpe pris i sit område. Således vil eksempelvis en villasælger i Østsjælland med en villa i prisintervallet under 2 mio. kroner have væsentligt nemmere ved at sælge sin bolig, end sælgeren med en villa til mere end 2 mio. Der er nemlig 58 pct. flere boliger til salg i det dyre prisinterval, men der bliver solgt 28 pct. flere villaer i det billige.

- Er man tæt på skillelinjen kan det vise sig at være et klogt valg, at lægge sig lige under 2 mio. kroner frem for lige over, siger Jan Nordmann.

- Der er ganske enkelt flere købere og tillige flere der er kreditgodkendt til at købe en bolig lige under 2 mio. kr.

Endelig kan man ud fra analysen se, hvordan det forbedrede salg breder sig fra København og i første omgang til Nordsjælland og til dels til Østsjælland. Det bekræfter tesen om at enhver vending på boligmarkedet først sker i København og derefter breder sig.

-los

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger