Den kinesiske Shanghai West Bund Biennale for Arkitektur og Samtidskunst er officielt åbnet med 'Skyen' og andre pavilloner designet af schmidt hammer lassen architects.
28-10-2013
Schmidt hammer lassen architects' biennale bidrag indeholder en kunstinstallationspavillon, Skyen, samt en komposition af pavilloner, som indeholder servicefunktioner såsom café, galleri og bogshop. Pavillonerne er placeret ved siden af én af de to eksisterende industrikraner i Xuhui West Bank området. Den høje kran er et ikon, som mennesker i hele verden kan genkende og relatere til og symboliserer balance, styrke og tyngde. Målet med kunstinstallationspavillonen, Skyen, er at understrege og skabe en kontrast til disse kvaliteter.
- Ved at hænge hundredvis af hvide reb fra pavillonens loft skabes en effekt, hvor Skyen altid er i forandring. De besøgendes bevægelser eller en brise giver en let bevægelse i rebene og understreger herved det diffuse og uhåndgribelig rum, som installationen skaber. I den kinesiske kultur er en sky desuden et symbol på held, forklarer Kristian Lars Ahlmark, partner hos schmidt hammer lassen architects.
Bygget på tre måneder
Hvis besøgende følger gangstien langs flodbredden kommer de til Skyen og kan gå direkte ind i pavillonen på deres tur gennem biennaleområdet. En visuel forbindelse til stedets historie og industrielle karakter er tænkt ind i pavillonerne, som indeholder servicefunktionerne. Disse pavilloner er beklædt med Corten stål. Deres farve og tekstur understreger forbindelsen til den industrielle historie. Formen og pavillonernes orientering skaber visuel forbindelse til den nærliggende bro, kranen og floden. Mens Skyen er tænkt som et sted til oplevelse, interaktion og bevægelse, så inviterer pavillonerne med servicefunktioner til fordybelse, ro og afslapning.
- Vi har samarbejdet med bygherren, Xuhui Development Corporation, på et antal projekter i og omkring West Bank området i Shanghai. Alle projekterne er forsat under udvikling. Biennale pavillonerne er til gengæld udtænkt, designet og bygget på kun tre måneder, hvilket er en stor bedrift og et bevis på et godt samarbejde mellem bygherren, Tongji Universitetet og schmidt hammer lassen architects, udtaler Chris Hardie, associeret partner og leder af schmidt hammer lassen architects' kontor i Shanghai.
Slutter 19.december
Shanghai West Bund Biennale for Arkitektur og Samtidskunst promoverer Shanghai som centrum for kunst og arkitektur. Chefkurator for biennalen er den forhenværende leder af Institut for Arkitektur ved MIT, USA, og en af Kinas mest respekterede arkitekter, Yung Ho Chang (Zhang Yonghe). Biennalen løber fra den 19. oktober til den 19. december 2013.
-jhn
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Dansk importør af Bobcat
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tysk kvalitets siden 1860!
Lad os gøre det sammen
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger