UgensErhverv.dk
Ny campus skal løfte Slagelse bymidteDen nye campus i Slagelse skal skabe liv i midtbyen

Ny campus skal løfte Slagelse bymidte

Uddannelsesmiljøet i Slagelse skal fungere som løftestang for en udvikling af bymidten, lyder visionen for planer om et nyt campusområde

24-10-2013

Stationsområdet i Slagelse skal udvikles til et levende og aktivt campusmiljø, hvor de studerende også kan opholde sig uden for undervisningslokalerne både på campusområdet – og i bymidten. Det er visionen for en ny udviklingsplan, som Realdania har valgt at støtte med 400.000 kroner.

- I vores vision for Slagelse Kommune er fokus netop på at styrke uddannelsesmiljøet. Det er derfor dejligt, at Realdania også har øje for mulighederne for at skabe et blomstrende campusmiljø midt i Slagelse by. Realdanias bidrag til byrumsanalyse og masterplan bringer os et stort skridt nærmere på at kunne realisere visionen for campusområdet og give de studerende gode rammer, siger borgmester Lis Tribler, Slagelse Kommune.

Visionerne for campus Slagelse
Planen skal give et bud på, hvordan en række regionale uddannelsesinstitutioner kan udbygge i den eksisterende by, så byen bindes bedre sammen. Ambitionen er på en gang at skabe et attraktivt campusområde og en fremtidssikret midtby. 

- I Slagelse ligger campus midt i byen – med kort afstand til det hele. Derfor er det oplagt for Slagelse at markere sig som en lille universitetsby, som er anderledes end de store universitetsbyer. Det er nemt at overskue og let at skabe netværk mellem studie og erhvervsliv. Visionen er at skabe et levende og aktivt campusområde midt i Slagelse by, siger Campus og Institutleder Torben Andersen fra Syddansk Universitet.

Udnytter mulighederne
Nogle af de ideer, der er på bordet, er en campusstrøggade langs Sdr. Stationsvej, åbne kontormiljøer for iværksættere, åben kantine/cafe/folkekøkken, en multihal og et ungdomskollektiv i en containerby.

- Det arbejde, som Slagelse nu tager fat på, er et eksempel på, hvad byerne uden for de store vækstcentre kan gøre for at holde midtbyen levende. Det handler om at få øje på de kvaliteter og styrker som kendetegner den enkelte by, og bruge dem til at gøre byen attraktiv. Slagelse Kommune har klogt valgt at undersøge, hvordan det potentiale, der ligger i byens særlige uddannelsesmiljø kan give byen et løft, siger projektleder Astrid Bruus Thomsen, Realdania.   

-jhn 

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger