Efter 16 år som fabrikschef og i alt 31 år i betonelementfabrikken Præfa har Poul Møldrup besluttet at gå på pension ved årets udgang
22-10-2013
Siden Præfas første årti med et ret beskedent produktionsanlæg og et fåtal af kunder har Poul Møldrup oplevet, hvordan virksomheden gennem blandt andet opkøb af betonelementfabrikker i Polen og Tyskland er vokset sundt og har konsolideret sig og udbygget sin position på markedet betydeligt.
Præfa er i dag kendt som en ansvarlig og pålidelig leverandør af kundeafstemte elementløsninger i beton, baseret på snart fire årtiers erfaring i ordreproduktion og montering af betonelementer.
Præfa, der har omkring 50 medarbejdere, har i Poul Møldrups tid leveret en meget stor del af de nyopførte landbrugsbygninger i Nordjylland, ligesom det er blevet til et stort antal leverancer inden for bolig-, institutions- og erhvervsbyggeri i mange afskygninger.
Kom godt igennem krisen
Poul Møldrup har siden sommerferien gradvist trukket som fra virksomhedens ledelse og har som konsulent medvirket til at sikre en glidende overgang til ny ledelse. Ny fabrikschef er Præfas hidtidige økonomichef Ole Godtliebsen, der også er en mand med et indgående kendskab til både virksomheden og branchen. Han har de seneste 28 år haft ansvaret for Præfas økonomi.
Præfa er som en af få virksomheder i sin branche kommet gennem finanskrisen uden store underskud. Man fik hurtigt tilpasset sig de nye tider og har haft overskud alle år, bortset fra et mindre underskud i 2009. Præfa er således i dag en solid og velkonsolideret virksomhed.
Det seneste års tid har Præfa oprustet både konstruktionsafdelingen, salget og markedsføringen, så man er klar til yderligere vækst. Samtidig er virksomheden i gang med projekt ”Bedre bundlinje”, hvor man i samarbejde med Dansk Byggeri effektiviserer og optimerer produktionen og forretningsgangene med henblik på endnu større konkurrencedygtighed.
Skiftet af fabrikschef markeres med en reception fredag 1. november kl. 13-17 i Østervrå Kulturhus, Bredgade 6-8 i Østervrå. Her er kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere samt venner af huset meget velkomne.
- kj
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Lad os gøre det sammen
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tysk kvalitets siden 1860!
Online leasing af varebiler med ét klik.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs september 2026 udgaven her
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger