UgensErhverv.dk
Ingen energirenovering uden støtteDenne boligejer har fået energirenoveret, men for de fleste andre skal der mere støtte til (foto:Mikael Stålnacke)

Ingen energirenovering uden støtte

Endnu en rapport viser, at danske husejere behøver økonomiske incitamenter, hvis der skal prikkes hul på markedet for energirenovering

16-10-2013

Det er ikke ideologiske ønsker om en bedre verden med mindre brug af fossile brændsler, der for alvor får de danske boligejere i gang med at energirenovere. En ny undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut foretaget i Furesø Kommune dokumenterer, at økonomi er en klar topscorer, når det handler om, hvad der kan motivere husejere til at sætte gang i energirenovering.

- Undersøgelsen lægger sig i forlængelse af en undersøgelser, vi selv har foretaget. Og resultatet peger i samme retning – der skal økonomiske gulerødder til, når det handler om energirenovering. Og det kan være i form af tilskud eller skattefradrag, siger chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri.

Husejerne vil godt - men vil politikerne? 
Der er til gengæld ingen tvivl om, at interessen for energi er til stede. To tredjedele af husejerne vil gerne energirenovere, og det er først og fremmest besparelser på el-og varmeregningen, der får boligejerne til at overveje at gå i gang med et projekt.

- Det er et godt grundlag at bygge på og et signal til politikerne om, at energimålene faktisk er mulige at realisere, hvis de økonomiske virkemidler er til stede, siger Camilla Damsø Pedersen

Håndværkerfradrag for lidt
BoligJobordningen er populær. Den giver boligejerne et skattefradrag på 15.000 kr., hvilket svarer til et tilskud på 5.000 kr. Hertil kommer muligheden for at få et mindre støttebeløb gennem energiselskabernes energispareindsats. Men her viser en undersøgelse fra Dansk Byggeri, at mange husejere ikke kender energiselskabernes indsats.

- Og BoligJob-ordningen udløber i 2014. Derefter er der ikke planlagt nye økonomiske virkemidler, som kan sætte skub i husejerne. Og så må vi også erkende, at vi skal op i andre beløbsstørrelser. Mange projekter koster mellem 100.000 – 400.000 kr. og så strækker de tilskud husejerne kan få i dag ikke langt, konstaterer Camilla Damsø Pedersen.

Brug den svenske model
Dansk Byggeri foreslår et tilskud på 50.000 kr. til arbejdsløn med et krav om, at boligejeren investerer et tilsvarende beløb, så husejerne for alvor får et incitament til at energirenovere.

Det ligner den svenske model, hvor man har et såkaldt "ROT-avdrag", der giver et tilskud til bygge- og renoveringsopgaver på op mod 50.000 svenske kr.

- Seriøse energibesparende tiltag ligger prismæssigt i en størrelsesorden, hvor den danske BoligJob-ordning ikke rækker, men hvor et tilskud i svensk størrelsesorden gør en reel forskel, slutter Camilla Damsø Pedersen. 

-jhn

Pris på energirenovering
Ifølge Boligejernes Videncenter vil hulmursisolering i en klassisk murermestervilla fra 1920 med 170 kvadratmeter hulmur koste ca. 68.000 kr., udvendig isolering af ydervæg vil koste ca. 63-69.000 kr., isolering af tag (skråvægge og skunke) ca. 44.000 kr. og udskiftning af gamle ruder med trelagsenergiruder ca. 150.000 kr.

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger