NCC Property Development har udlejet 9227 m2 i Teglholmen Company House til Bygningsstyrelsen, som har indgået lejekontrakten på vegne af Københavns Politi
14-10-2013
- For NCC repræsenterer udlejningen af Teglholmen Company House en milepæl på flere måder. Dels er det udlejningen af endnu et miljøcertificeret kontorhus, og dels viser udlejningen til Bygningsstyrelsen, at vi ikke kun kan udleje på markedskonforme vilkår og skabe værdi for private virksomheder, men at det også er gældende for statslige virksomheder og institutioner, siger Marius Møller, adm. direktør i NCC Property Development A/S.
Bygningsstyrelsen har forhandlet og indgået lejekontrakten på vegne af Københavns Politi, og har som en del af processen gennemgået sammenlignelige lejemål og set på mulige alternativer for at sikre den bedst mulige løsning for Københavns Politi.
400 medarbejdere
Lejekontrakten i det miljøcertificerede kontorhus blev godkendt af Folketingets Finansudvalg på et møde den 10. oktober 2013, og Københavns Politi flytter ind med ca. 400 medarbejdere i 2. kvartal 2014.
- Teglholmen Company House imødekommer de komplekse behov, som Københavns Politi har, såvel teknisk som organisatorisk. For Københavns Politi betyder flytningen, at vi kan samle flere sammenhængende aktiviteter i ét hus, og dermed lette samarbejdet mellem de forskellige enheder. De nye faciliteter er langt mere effektive og moderne end vores eksisterende lejemål, der er spredt på flere forskellige adresser, og vi opnår samlet en besparelse i størrelsesordenen 2,5 mio. kr. årligt, siger Lasse Weng, vicepolitiinspektør I Københavns Politi.
Lang og stabil kontrakt
Udlejningen til Københavns Politi betyder, at Teglholmen Company House er 100 % udlejet, og PKA, som erhvervede ejendommen i 2011, er glade for udlejningen til Københavns Politi.
- PKA er meget interesseret i at indgå samarbejder med det offentlige. Så vi er glade for en lang og stabil kontrakt med Bygningsstyrelsen, og jeg er sikker på, at både Københavns Politi og PKA's medlemmer vil få gavn af samarbejdet, siger PKA's ejendomschef Nikolaj Stampe.
-los
Vinduer, døre, trapper og kviste
Læs september 2026 udgaven her
Nedbrydning og Miljøsanering
Dansk importør af Bobcat
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Online leasing af varebiler med ét klik.
Når toppen skal nåes
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger