I et ellers trægt hjemmemarked skiller bygge- og anlægsbranchen sig positivt ud med en omsætningsomgang på 3,9 procent
11-10-2013
Der omsættes lidt mere ude i virksomhederne. Dagens tal for omsætningsudviklingen - firmaernes køb og salg - trækker forsigtigt i den rigtige retning. Generelt er omsætningen på hjemmemarkedet steget med 1,3 pct. i de seneste tre måneder. For bygge- og anlægsbranchens er der tilmed tale om en pæn omsætningsstigning på 3,9 pct., viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det peger på stigende aktivitet bl.a. som følge af BoligJob-ordningen.
- Der er dog endnu ikke tale om vækstrater, der giver håb om, at omsætningsudviklingen for alvor kan trække beskæftigelse og investeringer med op. Virksomhederne er – malet med bred pensel – i stand til at imødekomme den svagt stigende efterspørgsel med den eksisterende bemanding og det eksisterende kapitalapparat. På den baggrund er der ingen tvivl om, at forårets vækstpakke falder på et tørt sted, og at der vil være plads i samfundsøkonomien til at fremrykke de allerede vedtagne skattelettelser til 2014, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.
Byggeriet på vej frem
Dagens tal fra Danmarks Statistik viser, at bygge- og anlægsbranchen under ét har haft en sæsonkorrigeret omsætningsfremgang på 3,9 pct. i perioden juni-august sammenlignet med de foregående tre måneder. Men fordi branchen havde et virkelig sløjt 1. kvartal, befinder den samlede omsætning sig foreløbig i 2013 2,5 pct. under niveauet fra 2012.
- Bygge- og anlægsbranchen er på vej frem, især trukket af BoligJob-ordningen, store anlægsprojekter som metro og supersygehuse samt høj aktivitet i den almene boligsektor. I næste måneds tal vil der muligvis kunne spores et lille, midlertidigt dyk i kølvandet på Pihl-konkursen. Den fandt sted så sent i august, at den ikke har nået at påvirke august-tallene, siger Bo Sandberg.
-jhn
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Læs september 2026 udgaven her
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Dansk importør af Bobcat
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tysk kvalitets siden 1860!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger