UgensErhverv.dk
Hædrende omtale for grønt boligbyggeriÅrstiderne Arkitekter og Hassinghuset har sammen skabte de eneste huse i Sunshine House-boligområdet, som lever op til de skrappe krav for passivhusbyggeri.

Hædrende omtale for grønt boligbyggeri

Tre solskinshuse hædret af Kolding Kommune for nytænkning og innovation

08-10-2013

For Årstiderne Arkitekter blev Arkitekturens Dag for nyligt krydret med en hædrende omtale. I Kolding brugte kommunen dagen på at værdsætte nytænkende og innovativt byggeri, og her modtog Årstiderne Arkitekter hædrende omtale for passivbyggeriet Sunshine House, som er udarbejdet i samarbejde med byggefirmaet Hassinghuset.

Byggeriet udgør en fjerdedel af boligorganisationen Domeas Sunshine House-område i Dalby. Her byggede Domea i alt 12 boliger som del af en landsdækkende konkurrence om fremtidens præfabrikerede lavenergiboliger. Konkurrencen var udskrevet af Teknologisk Institut, og havde fire forskellige vindere.

Blandt dem Årstiderne Arkitekter, som sammen med Hassinghuset bidrog med tre 4-rums boliger i to etager. Som de eneste boliger i konkurrencen har de kunnet opfylde de skrappe krav til passivhusbyggeri og er dermed efterfølgende blevet certificeret.

Og nu også belønnet af Kolding Kommune.

- Vi har skabt boliger, som stort set kun opvarmes ved hjælp af solen. Det vil sige, at husene ikke har el-varme og kun i minimalt omfang benytter fjernvarme til små ekstra-radiatorer. Vi har placeret store vinduespartier mod syd, og husene er udført i superisolerende materiale, så varmetabet er begrænset. Boligernes kubeform giver maksimalt rumfang i forhold til overfladen, og det begrænser varmetabet yderligere, siger Lisbet Wolters, arkitekt MAA og segmentleder i Årstiderne Arkitekters afdeling for alment boligbyggeri.

Husene er desuden skabt med et varmegenvindingssystem, så overskudsenergien fra fast elinstallationer som tv, vaskemaskine og lignende bliver samlet og brugt til opvarmning, når solen ikke slår til.

-los

 

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger