UgensErhverv.dk
Kræver kontante incitamenter for affaldsvisionerFoto: Simon Ladefoged

Kræver kontante incitamenter for affaldsvisioner

Ressourcestrategien om at lede mere affald væk fra forbrænding og tilbage til brugsfasen bør følges af kontante incitamenter for at sortere mere, mener Dansk Byggeri

07-10-2013

Miljøministeren løfter nu sløret for den længe ventede strategi for affaldsområdet, som meget betegnende kaldes en ressourcestrategi. Det handler om affaldsforebyggelse og om sjældne jordarter og ressourcer, som vi hidtil har brændt af.

I sig selv handler ressourcestrategien ikke om miljøet men om, at vi som samfund i højere grad skal tænke på affald som ressource, der kan genanvendes frem for at blive brændt af eller deponeret.
Dansk Byggeri hilser ressourcestrategien velkommen. Den har erhvervslivet ventet meget længe på.

- Vi bliver nødt til at pointere, at en større grad af sortering og genanvendelse i byggebranchen ikke kommer af, at man lancerer en ny strategi, men at der ligger nogle kontante incitamenter for blandt andre byggebranchen til at sortere mere, siger miljøkonsulent Simon Stig-Gylling, Dansk Byggeri.

Mere kommunalt tilsyn
For bygge- og anlægsbranchen, som producerer 30 % af alt affald, er der blandt andet fokus på den del af branchens arbejdsområder, der handler om nedrivning.

- Ressourcestrategien bygger på en vision om, at en større del af affaldsproduktionen skal ske ved selektiv nedrivning. Det er også meget fornuftigt at løse miljøproblemet med de miljøfarlige stoffer ved kilden, hvor der reelt er mulighed for at fjerne dem. Men vi er bekymret for, om kommunerne vil være deres opgave voksen, siger Simon Stig-Gylling med henvisning til, at det er kommunerne, som har tilsynspligten med nedrivningerne.

- Hvis det skal kunne lade sig gøre på den rigtige måde, kan kommunerne ikke længere bare kigge den anden vej, men de bliver nødt til at føre mere tilsyn med dette område, ellers sker der ikke noget, siger Simon Stig-Gylling

Frygter pseudo-løsning
90-95 % af det bygge- og anlægsaffald, som byggebranchen producerer, er i princippet genanvendeligt, men Dansk Byggeri er bekymret for, om der i ressourcestrategien vil være incitamenter til at sikre fornuftig genanvendelse.

- Hvis meget bygge- og anlægsaffald ikke skal ende i ”pseudo-genanvendelse” i støjvolde og lignende, så er den helt store udfordring at levere tilstrækkelige kontante incitamenterne til, at reel genanvendelse bliver en realitet, slutter Simon Stig-Gylling.

- kj

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger