UgensErhverv.dk

Samarbejde skal styrke nordjysk eksport

Dansk Byggeri har underskrevet en aftale med Væksthus Nordjylland om et tættere samarbejde, der skal åbne eksportmarkedet for byggeriets virksomheder i regionen

04-10-2013

I dag er det langt fra alle virksomheder inden for byggeriet, der har succes, når det gælder eksport. I en analyse fra Dansk Byggeri fortæller 60 procent af de adspurgte virksomheder, at de opgiver eksportmarkedet enten på forhånd eller meget hurtigt inden for det første år.
 
- Vi håber at bryde de her barrierer ned gennem det nye samarbejde med Væksthus Nordjylland. Vi vil gerne ændre på det negative mønster, som tegner sig for en stor del af byggeriets virksomheder, siger Henriette Thuen, international chef i Dansk Byggeri.

Viser mulighederne 
Dansk Byggeri håber, at man ved at kombinere Væksthusets kompetencer inden for bl.a. virksomhedscheck og eksportsparring og Dansk Byggeris særlige viden om byggeriet og de specielle udfordringer, der er for især håndværkere og entreprenører, kan hjælpe virksomhederne med at træffe en beslutning om eksport eller ej på et mere oplyst grundlag.
 
Og de positive forventninger deles af Væksthus Nordjylland, som glæder sig til at tage fat om netop byggeriet, som traditionelt set har haft en lav eksportprofil.
 
- Vi ved, at mange af regionens virksomheder inden for byggeriet er uden eksporterfaring eller kun har meget begrænset erfaring på området. Men vi tror på, at der ligger et stort potentiale. Så vi vil gerne gøre opmærksom på de mest oplagte internationale muligheder, der er inden for byggeindustrien, siger vækstkonsulent Morten Fosgrau.
 
Fik mod på Norge 
En af de nordjyske virksomheder, som har haft glæde af både Dansk Byggeri og Væksthus Nordjylland, er Celco Murer- og Flisefirma A/S.
 
- Det var ikke tilfældigt, at vi begyndte at satse på eksport til Norge. Vi havde takket nej til flere forespørgsler tidligere, men fra vi besluttede os for at arbejde i Norge, tog det os 3-4 måneders forberedelse, før vi var klar til at rykke. Her fik vi god hjælp af Væksthus Nordjylland, siger direktør Jens Otto Villumsen, og fortsætter:
 
- Vi har besluttet at køre videre i to år, og derefter tager vi så stilling til, om vi fortsætter med Norge, udvider med at andet marked eller slet ikke vil eksportere mere. Man skal huske på, at Norge ikke er et EU-land. Derfor tager det lang tid at komme ind på markedet. Der er blandt andet rigtig meget papirarbejde. Her gjorde vi brug af Dansk Byggeris Norgesvejledning, siger han.

-jhn
 
Læs Dansk Byggeris analyse om eksport her http://www.danskbyggeri.dk/presse+-c12-+politik/presse+-c12-+politik/magasiner+og+nyhedsbreve/dansk+byggeri+barometer/tidligere+udgivelser/2013/nr+1-2013/succes+i+udlandet+kr%C3%A6ver+en+langsigtet+strategi

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger