UgensErhverv.dk

Mere kvalitet i udannelserne koster penge

Hvis erhvervsuddannelserne skal have et kvalitetsløft, så er skolerne nød til at have ressourcer til at udvikle, lyder det fra Dansk Byggeri

04-10-2013

Der er ifølge Dansk Byggeri masser af gode elementer i regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne, men Dansk Byggeri føler sig overbevist om, at de gode intentioner om at få flere motiverede unge til erhvervsuddannelser ikke kan realiseres uden tilførsel af flere midler, da bedre rammevilkår er en forudsætning for at realisere et kvalitetsløft.

- Vi er bekymrede over, at erhvervsskolerne endnu engang kastes ud i en stor reformproces, uden at der tilføres nye penge til området. Man kan altid blive bedre til at bruge de ressourcer, man har, men i denne reform skal der - ud over et generelt kvalitetsløft - også udvikles fleksuddannelser og erhvervsrettet 10. klasse. Hvis planerne om attraktive ungdomsmiljøer og høj kvalitet i undervisningen skal blive til virkelighed, så er skolerne nød til at have ressourcer til at udvikle, siger uddannelsespolitisk chef i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

Bredde koster faglighed
Regeringen vil med erhvervsuddannelsesreformen skabe såkaldte ungespor og voksenspor i erhvervsuddannelserne, og for at gøre det overskueligt for de unge, vil regeringen reducere antallet af indgange til erhvervsuddannelserne fra 12 til 4.

Dansk Byggeri er positive over for at styrke ungdomsmiljøet på erhvervsuddannelserne, men advarer mod at reformere på bekostning af fagligheden.

- Når unge starter på en erhvervsuddannelse, har de ofte ikke megen erfaring med det fag de begynder på. Hvis du skal være murer eller tømrer, så er der nogle hardcore faglige færdigheder, du skal opnå, før du kan begå dig ude i en virksomhed, og dem må vi ikke gå på kompromis med i de nye brede indgange, der er lagt op til, siger Louise Pihl.

Overvurder ikke erfaring
For de voksne elever skal erhvervsuddannelsen gøres mere målrettet, og de skal i endnu højere grad gøre brug af den erfaring og de kompetencer, de i forvejen har.

 - På papiret kan regeringens planer om en ny model for erhvervsrettet voksenuddannelse lyde besnærende. Men det er nødvendigt at minde om, at du altså ikke lærer at lave kloakker af at sidde ved kassen i Netto. Jeg tror, at regeringen overvurderer, hvor meget merit, de voksne elever reelt kan få i forhold til at nå det faglige niveau i en erhvervsuddannelse. Det er derfor helt centralt for Dansk Byggeri, at de faglige udvalg er med inde over en vurdering af erhvervsuddannelserne til de voksne. Vi må ikke risikere, at reformen ender med, at det faglige niveau bliver sænket, slutter Louise Pihl.

-jhn

  

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger