UgensErhverv.dk
PCB kan forsegles effektivt og billigtSelv om meget kan forsegles slipper man stadig ikke for, at skulle fjerne de forurenede fuger.

PCB kan forsegles effektivt og billigt

Med gennemprøvet tysk metode kan man i mange tilfælde forsegle PCB-giften effektivt og billigt, lyder det fra virksomheden Intro Flex

03-10-2013

Miljøgiften PCB er i dag forbudt i hele verden, men forekommer alligevel overalt - i beboelsesejendomme, på skoler og på arbejdspladser. Ofte er det forbundet med store omkostninger at fjerne alle forurenede materialer, men med i dansk forstand ny teknologi kan man i mange tilfælde forsegle giften effektivt og billigt.

- Ved gængse behandlingsmetoder fjerner man ofte alle forurenede bygningsdele og genopbygger det hele på ny. Med den tyske teknik kan man ved mindre forureninger ofte forsegle PCB'en i stedet med en specialmaling, der tilbageholder PCB'en effektivt. Det er mindre tidskrævende, og det nedbringer forureningen i indeklimaet væsentligt med langt færre omkostninger, siger Kjeld Jensen, direktør i virksomheden Intro Flex ApS og fortæller, at den gennemsnitlige tilbageholdelsesevne ved forsegling er 94 pct.

Tysk teknik begrænser miljøgiften effektivt
I Tyskland har man i mange år haft fokus på PCB-forureningen og udviklet en rationel og prisfornuftig løsning til at håndtere problemet. De primære kilder, der fra starten af har indeholdt PCB, ofte i høje koncentrationer, skal fjernes helt, mens de bygningsdele, der er forurenet af udsivning og afdampning fra de primære kilder, i mange tilfælde kan forsegles med materialer, der indkapsler PCB'en effektivt. Det gøres ved hjælp af de tyske specialprodukter, som Intro Flex nu har hentet til Danmark.

Ekstra forsøgstjek i Danmark
Uagtet at produkterne med succes har været anvendt i Tyskland i over 15 år, indgår Intro Flex ApS nu et samarbejde med flere større rådgivere, bl.a. Golder Associates A/S om forsøg i Danmark med produkterne. Indkapslingsmetoden er netop inkluderet i Statens Byggeforskningsinstituts anvisninger for håndtering af PCB.

-jhn

Fakta:
PCB er en forkortelse for polychlorerede biphenyler - en kompleks blanding af stoffer, der blev anvendt i mange bygge-kemiske produkter som f.eks. fuger, maling og brandsikringsbelægninger indtil det blev forbudt i 1977. Vi mennesker optager primært PCB gennem føden, som regel i forbindelse med indtagelsen af fisk, kød og mælk, ligesom vi optager det gennem luften, der indåndes. PCB ophober sig især i fedtvæv, knoglemarv og hjernemassen, og kan bl.a. give øget risiko for kræft og diabetes ligesom det påvirker sædkvalitet og evnen til at få børn. 

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger