UgensErhverv.dk

Dansk Byggeri roser erhvervsvenlig budgetaftale

Der er masser af vilje til handling i Roskilde Kommunes budgetaftale, som Dansk Byggeri Østsjælland betegner som en aftale, der imødekommer erhvervslivet på helt centrale punkter

02-10-2013

Investeringer i trafik, skoler, byrum og alment byggeri lagt sammen med en forenkling af byggesagsbehandling og nedsættelse af skat. Det er elementerne i budgetaftalen i Roskilde.

- Og det kan den brede kreds, som har fundet sammen i et forlig, godt være stolte af, siger Niels Moestrup, formand for Dansk Byggeri Østsjælland.

Han er netop glad for, at det er lykkedes at skabe så bred en aftale, som det er tilfældet, idet aftalen er underskrevet af såvel de konservative som flertallet omkring socialdemokraterne, de radikale og SF.

- Vi roser altid, når tingene går den rigtige vej, og selv om der er tale om beskedne nedsættelser af såvel dækningsafgiften som grundskylden, så er der her lettelser for i alt 8 mio. kr. - og mulighed for at finde flere hvor de kommer fra i de kommende år, siger Niels Moestrup.

Byggesagsgebyr bortfalder
Til gengæld er der taget godt og grundigt fat om byggesagsgebyrerne, som i løbet af nogle år helt bortfalder.

- Det er et godt signal, selvom vi i Dansk Byggeri ikke har noget imod brugerbetaling. Når vi er bekymrede over for byggesagsgebyret, handler det først og fremmest om de store forskelle kommunerne i mellem. Til gengæld kan vi ikke få armene ned, når der bliver lovet en hurtigere byggesagsbehandling som i dette budgetforlig, siger Niels Moestrup.

Vilje fra begge parter
Dansk Byggeri Østsjælland fremhæver videre trafikaftalen, som bygge- og anlægsbranchen ikke bare ser på i forhold til aktivitet og beskæftigelse, men også vurderer i forhold til den store betydning et velfungerende trafiknet for alle typer af trafikanter har for erhvervslivet i kommunen.

- Alt i alt er der vedtaget et budget, som er ansvarligt og på mange måder viser, at der ikke bare er ord, men også politisk vilje til at gøre Roskilde til en bedre by for borgere såvel som erhvervsliv. Det er godt gået, at borgmester Joy Mogensen og hendes bagland sammen med de konservative er gået sammen på midten. Det har krævet samarbejde og vilje fra begge parter, siger Niels Moestrup.

-los 

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger