UgensErhverv.dk
Grønt netværk skal skaffe opgaverDe Grønne håndværkere er gået i luften med egen campingvogn og er på vej med fælles hjemmeside

Grønt netværk skal skaffe opgaver

Kursister fra Tradium i Randers er gået sammen i netværket 'De grønne håndværkere' for at stå stærkere i jagten på opgaver inden for energioptimering

02-10-2013

De Grønne Håndværkere er et nyt initiativ udsprunget af, at en række håndværkere i foråret deltog i et nyt kursusforløb på Tradium i Randers - et kursus som har klædt håndværkerne på til at give faglig kvalificeret rådgivning til private og offentlige kunder i forhold til energioptimerende foranstaltninger.

- De Grønne Håndværkere har endnu ikke fået aftaler med Randers Kommune, men vi er glade for, at initiativet er taget og kan understøtte den grønne udvikling i kommunen. I slutningen af juni holdt vi en workshop med de håndværkere, der har deltaget i kurset på Tradium. Her drøftede vi blandt andet, hvordan vi kan bringe håndværkernes nye miljøkompetencer i spil for Randers Kommune, fortæller Randers Kommunes erhvervs- og udviklingschef Dennis Jensen.

Er gået sammen i netværk
Kursisterne på Tradium-kurset drøftede løbende, hvordan deres nye miljøkompetencer kunne bringes i spil, og ideen om netværket De Grønne Håndværkere blev født. De Grønne Håndværkere er nu en realitet som en sammenslutning af håndværkere, der har gennemført kurset på Tradium. Deltagerkredsen ventes snart at runde 10 virksomheder.

De Grønne Håndværkere har fra starten valgt en klar visuel identitet - en knaldgrøn farve. Farven går igen i deres informationsstand, som består af en til formålet indrettet campingvogn. De Grønne Håndværkere går også snart i luften med en hjemmeside, og de håber meget, at håndværksvirksomheder, der tilegner sig de samme miljøkompetencer, vil indmelde sig i netværket.

Vandt ordre i Grenå
De Grønne Håndværkere har netop vundet en ordre i Grenå, hvor biblioteket skal have nye vinduer.

- Her valgte man ikke at tage det billigste men det bedste tilbud, fortæller en af De Grønne Håndværkere, tømrermester Michael Jensen fra Taulborg Byg. Han forklarer:

- Jeg havde fremsendt tilbud på henholdsvis danskproducerede energivinduer med 2 og 3-lags glas og tilsvarende udenlandsk producerede. Og her valgte kunden den energirigtige løsning, som på den korte bane nok var lidt dyrere, men som i det lange løb vil blive meget bedre forrentet."

Nyt kursusforløb på vej
Det første og hidtil eneste kursus for grønne håndværkere hos Tradium blev afviklet i foråret som et modulopbygget uddannelsesforløb med fokus på energirenovering af parcelhuse, salg og forretningsudvikling. På uddannelsen blev også givet en introduktion til energirenovering af større bygninger og offentlige institutioner.

Der er planlagt et nyt kursusforløb sidst i januar 2014. 

-jhn

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger