Danske Anlægsentreprenører peger på behovet for, at vi allerede nu forbereder os på de kommende havstigninger
30-09-2013
FN's Klimapanel IPCC har hævet det hidtidige skøn over sandsynligheden for, at den globale temperaturstigning er menneskeskabt fra 90 % til 95 %.
- Det skal vi tage alvorligt, for det vil populært sagt betyde, at søndagsspadsereturen i de lavtliggende områder skal ske iført waders, hvis ikke vi kommer i gang med en større og kostbar indsats for at sikre såvel bygninger og infrastrukturen som natur- og landbrugsarealer, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører, der er et branchefællesskab i Dansk Byggeri.
- Med en generel havstigning på måske mere end 80 cm og kraftigere storme vil der blive behov for at identificere områder med risiko for oversvømmelser og forstærke indsatsen for at forhindre, at de bliver oversvømmet, siger Niels Nielsen.
Sæt i gang
Selv om havstigningerne vil komme over en årrække, er det nu, man skal gå i gang med at planlægge de nødvendige anlæg til beskyttelse af de lavtliggende områder. Derfor skal de modeller, der allerede findes til at gennemregne konsekvenserne af forskellige klimascenarier udvikles og forbedres, så man i tide kan foretage risikovurderinger og etablere de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger.
Danske Anlægsentreprenører peger på, at det er en bred vifte af anlæg, der skal til for at sikre de kystnære områder mod ødelæggende oversvømmelser.
- Beskyttelsen mod oversvømmelser af lavtliggende kystnære områder skal sikres med de foranstaltninger, der passer bedst i de aktuelle områder. Man kan med f.eks. kystfodring, bølgebrydere og høfder sikre mod nedbrydning af kyster, mens man med diger, højvandsmure og klitter kan sikre mod høj vandstand, siger Niels Nielsen
- Det er helt umuligt helt generelt at sige, hvilke løsninger man skal vælge. Man skal ved valg af løsninger bl.a. tage hensyn til de lokale forhold med bølger, vind og vanddybder, men det er jo også et spørgsmål om, hvor meget man vil gribe ind i naturen, siger Niels Nielsen.
-los
Læs september 2026 udgaven her
Lad os gøre det sammen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tysk kvalitets siden 1860!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger