UgensErhverv.dk
Cementforsker får global hædersprisDuncan Herfort.

Cementforsker får global hæderspris

Duncan Herfort har fået den største og mest prestigefyldte hædersbevisning, der findes indenfor forskning i cement og cementfremstilling

30-09-2013

Australskfødte Duncan Herfort har i en lang årrække været ansat på Aalborg Portland, hvor han bl.a. har forsket i, hvorledes energiforbruget kan reduceres i forbindelse med cementproduktion og i fremtidens cementtyper. Nu har han modtaget Klaus Dyckerhoff-prisen, der hvert andet år uddeles og ledsages af en sum på 30.000 euro.
Prisen er indstiftet af Drs Edith og Klaus Dyckerhoff Foundation og uddeles på de tyske cementproducenters kongres, der afholdes i Düsseldorf.

- Vi er meget stolte af, at Duncan Herfort har fået verdens største pris indenfor vores forskningsområde. Lavere energiforbrug, reduktion af CO2-udledning og fremtidens cementtyper er nogle særdeles vigtige forskningsområder, som gavner vores miljø, siger direktør Jesper Sand Damtoft, Aalborg Portland, som leder virksomhedens udviklingsarbejde.

Overfører viden til praksis
Prisen er en anerkendelse af en enkelt forskers livslange indsats, men også af, at der er store fordele forbundet ved at have et innovativt forskermiljø i tilknytning til produktionen.

- Igennem mange år har Aalborg Portland haft stor fokus på at bevare og udbygge et højt kompetenceniveau inden for forskning og udvikling. Duncan Herfort har i dette arbejde fungeret som et centralt element i det interne kompetencecenter og været en kompetent idegenerator. Han har formået at overføre sin store teoretiske viden til konkrete resultater i praksis, siger Jesper Sand Damtoft.

Et praktisk eksempel på Duncan Herforts bidrag er, da Aalborg Portland i 2011 udviklede en modificeret udgave af LAVALKALI sulfat bestandig cement. Med 30 % lavere CO2-udledning fik cementen forbedrede miljøegenskaber, og samtidig lykkedes det at designe cementen, så den fik forbedrede egenskaber m.h.t. lavere varmeudvikling.

Prisen har således ingen forbindelse med den tyske cementproducent Dyckerhoff.

- kj

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger