Det svenske marked har fået øjnene op for produkterne fra den danske inddækningsproducent, SabetoFLEX, hvor ti procent af den samlede omsætning nu ligger i Sverige
27-09-2013
Det er tre år siden virksomheden fra Roslev for første gang præsenterede inddækningsmaterialet WakaFLEX på den anden side af sundet. Nu bærer en målrettet salgsindsats for alvor frugt.
- Vi vidste fra begyndelsen, at det ville blive en udfordring, da vores inddækningsmateriale var helt nyt for svenskerne. Alligevel har vi haft mere medvind end så mange andre, der går ind på et nyt marked. Tre år er som sådan ikke lang tid, men det føles som længere, da vi fra dag ét har haft en sælger fast i Sverige. Vi har været i landet 365 dage om året. Det er en forholdsvis tung post for en mellemstor virksomhed som vores, men nu kan indsatsen ses på bundlinjen, forklarer direktør Per Poulsen, SabetoFLEX.
Introducerer resten af programmet
Der er omsat for næsten 4,5 millioner kroner i Sverige i år, og tallet er opnået udelukkende ved salg af de selvvulkaniserende WakaFLEX inddækningsruller. Væksten får nu Per Poulsen til at introducere resten af produktprogrammet i standardindækninger og ventilationsløsninger for svenskerne.
- Omsætningsstigningen siger noget om potentialet, så vi er ved at ansætte endnu en sælger, der skal sprede budskabet om de andre produkter. Det er en nødvendig og fornuftig investering, siger Per Poulsen, der er overbevist om, at væksten fortsætter i de kommende år – ikke bare i Sverige, men også de andre nordiske lande.
Der er kun én udfordring, og det er antallet af timer i døgnet.
- Dem kunne vi godt bruge nogle flere af. Vi føler ofte, at vi er et skridt bagefter i forhold til vores muligheder. Men vi skal heller ikke vækste for vækstens skyld. Det skal være til gavn for firmaet, siger direktøren og tilføjer, at den økonomiske side af sagen trods alt også spiller en rolle, siger han og fortæller, at det koster nogle millioner at sparke et nyt marked i gang, hvorfor virksomheden er meget konservativ.
- I Norge har vi for eksempel ikke en sælger ansat, men til gengæld et godt samarbejde med henholdsvis en vvs-grossist og en ventilationsgrossist. Det fungerer fint, men det ville gå hurtigere, hvis vi havde en mand fast deroppe. Så det tygger vi lidt på i øjeblikket, siger Per Poulsen.
- kj
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Læs september 2026 udgaven her
Når toppen skal nåes
Dansk importør af Bobcat
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Lad os gøre det sammen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tysk kvalitets siden 1860!
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger