UgensErhverv.dk

2013 bliver ny bundrekord for boligbyggeriet

I 2013 er der i gennemsnit påbegyndt 347 nye enfamiliehuse om måneden, og det er det laveste antal nogensinde - det viser en ny opgørelse fra banken Spar Nord

27-09-2013

Danskerne bygger historisk få enfamiliehuse, og 2013 er godt på vej til at sætte ny bundrekord.

I første halvår af 2013 har danskerne i gennemsnit påbegyndt 347 nye enfamiliehuse om måneden. Det er det laveste antal nogensinde registreret og kun en femtedel af, hvad danskerne byggede i 2006 – før finanskrisen. Det viser en opgørelse fra Spar Nord baseret på de seneste sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.

- Det traditionelle husbyggeri har blandt andet demografi, overudbud, kriseforskrækkelse og singlekultur imod sig. Så på kort sigt er det vanskeligt at se, hvad der skal vende udviklingen, siger cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.

Demografi udsætter byggeboom
De seneste år har der konstant været i niveauet 40.000 huse til salg, og netop overudbuddet af huse er en del af forklaringen på bygge-nedturen. Og Jens Nyholm peger på, at der i de kommende år bliver markant flere hussælgere og færre huskøbere:

- Den demografiske udvikling betyder, at der frem mod 2020 bliver omkring 50.000 færre danskere i 30'erne, som typisk er den gruppe, der driver efterspørgslen efter enfamiliehuse. I samme periode vokser antallet af seniorborgere med over 200.000 personer, og en del af dem vil af naturlige årsager vælge at sætte parcelhuset til salg og dermed isoleret set øge udbuddet yderligere, uddyber Jens Nyholm.

Såfremt danskerne forsætter med at følge de traditionelle mønstre for køb og salg af enfamiliehuset, ligger et nyt byggeboom inden for det segment langt ude i fremtiden. Demografien giver nemlig først enfamiliehusene ny medvind i første halvdel af 2020'erne, hvor de typiske huskøbere igen begynder at vokse i antal.

- De danske byggebooms har hidtil indfundet sig med omkring 20 års mellemrum, nemlig i 60'erne, i 80'erne og senest i 00'erne. Og lige nu tyder meget på, at det næste boom først vil indfinde sig i 2020'erne, tilføjer Jens Nyholm.

Danske Byggeri: Uholdbart
Mens demografien er med til at sende efterspørgslen efter enfamiliehuse ned i et historisk dybt hul, så stiger efterspørgslen efter lejligheder. Dertil kommer, at lejlighedsmarkedet får hjælp fra urbaniseringen, hvor stadig flere danskere vælgere at bo i landets største byer, og hvor en stadig mere udbredt singlekultur driver efterspørgslen efter centralt beliggende lejligheder frem for traditionelle og mere perifert beliggende enfamiliehuse.

- Det er helt klart lejlighedernes æra, og det ses tydeligt i form af stigende priser, faldende udbud og hurtigere salgstider, konstaterer Jens Nyholm.

Erhvervsorganisationen Dansk Byggeri hæfter sig ved, at antallet af påbegyndte boliger – huse såvel som lejligheder - generelt ligger på et uholdbart, lavt niveau.

- Når vi tager højde for befolkningsudvikling, flyttemønstre og præferencer, så er det nuværende niveau for boligbyggeriet uholdbart. Der skal kort og godt bygges flere boliger for at gøre plads til folk i de områder, hvor flere og flere gerne vil bo, nemlig i og omkring storbyerne, siger konsulent i Dansk Byggeri Maria Schougaard Berntsen.

- Og så er det mindre vigtigt, om boligerne bygges som huse eller lejligheder, tilføjer hun afsluttende.

- mir

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger