UgensErhverv.dk
Kloakmesse vokser til 4000 m2MESSE C i Fredericia danner i januar rammen om Kloakmessen 2014

Kloakmesse vokser til 4000 m2

Stigende vandmængder skaber stor interesse for kloakmessen i Fredericia den 23. og 24. januar 2014.

26-09-2013

De seneste års tilfælde af spektakulære skybrud og oversvømmelser har sat fokus på, hvordan vi undgår at få kældre, veje og hele bydele sat under vand i fremtiden.

En naturlig nøglespiller i den forbindelse er organisationen Danske Kloakmestre, som sætter branchen stævne ved Kloakmessen 2014 i MESSE C Fredericia.

- Vi kan afgjort mærke, at både private, offentlige myndigheder og politikere har fået øjnene op for de udfordringer, som de øgede regnmængder giver. Der indtænkes forsinkelsesbassiner, dimensionering af kloakker og afløb etc. mange steder, konstaterer Henning Lübcke, formand for Danske Kloakmestre.

Meget at rette op på
I tidligere årtier har emnet ikke fyldt så meget. Når landmanden solgte jord fra til bebyggelse, så tænkte man ikke over, at det måske var den "våde" del af marken, der blev afhændet. Hvor på grunden man skulle placere bygninger, blev der heller ikke spekuleret meget over – i al fald ikke med klimasikring for øje.

 - I lavt terræn har man gravet huse og andre bygninger ned for at overholde bygningshøjder – nogle offentlige bygninger har nærmest hovedindgang i kælderen, bemærker Henning Lübcke.

Tages med på råd
Ifølge formanden har brancheorganisationen for alvor fået plads ved forhandlingsbordene, når der drøftes skybrudssikring i fremtiden, så der bliver lyttet til dem, der har mest direkte føling med udfordringerne ude i marken.

- Derfor er det også vigtigt, at branchen holder sig ajour med den nyeste viden, og de nyeste produkter og løsninger, og her er Kloakmessen i Fredericia en vigtig brik, betoner Henning Lübcke.

Han kan glæde sig over, at messen – som ikke tidligere har været afholdt i professionelle rammer og i den skala – er blevet taget godt imod af branchen.

TIdligere var arrangementet spredt på indendørs- og udendørs områder samt i telte. I MESSE C Fredericia kan hele messen – inklusive DM i Kloakarbejde, som afvikles centralt messeområdet – holdes samlet i én 4000 kvadratmeter stor messehal.

-jhn

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger