UgensErhverv.dk
Ny bydel skyder op i Viborg

Ny bydel skyder op i Viborg

Et helt nyt byområde med blanding af boliger, institutioner og butikker vil skyde op på Vestas-grunden i Viborg

25-09-2013

Den tidligere Vestas-grund i Viborg vil ejendomsudviklingsselskabet Calum nu bygge et nyt byområde med både boliger, butikker og plads til liberalt erhverv. Det er EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aarhus og Aalborg, der har samarbejdet om at få gennemført handlen mellem Vestas og Calum af den godt 40.000 m2. store grund med bygninger på samlet ca. 11.000 m2.

- Det er et rigtigt spændende projekt, Calum lægger op til, og det vil blive af stor værdi for Viborg. Calum har stor erfaring netop med omdannelse af tidligere industriområder til boliger og lettere erhverv og med at udvikle attraktive byområder, hvor der før har været produktion. Jeg er overbevist om, at dette projekt vil være med til at løfte Viborg og gøre byen til et endnu bedre sted at bo, siger erhvervsrådgiver Thomas Brauer, EDC Poul Erik Bech.

Godt for beboelsen og beskæftigelsen
Rent konkret har boligselskabet Sct. Jørgen allerede fået byrådets godkendelse til at opføre et plejecenter med 70 ældreboliger på arealet mod Marsk Stigs Vej i Viborg. Herudover har Sct. Jørgen planer om at opføre et antal almene boliger rettet mod en bredere målgruppe. Resten af området vil Calum omdanne til boliger, forretninger og liberalt erhverv, hvormed der ikke kommer decideret industri på området.

- Når man er ejendomsmægler er man selvfølgelig glad for alle handler. Men netop denne handel er jeg ekstra glad for, fordi den sætter så meget godt i gang i byen. Ikke kun for de mennesker, der får mulighed for at bosætte sig i nybyggede boliger, men også for de mange, der nu bliver beskæftiget med at opføre de mange nye ejendomme på grunden, siger Thomas Brauer.

Det forventes at byggeriet af plejecentret vil begynde i 2014, og at de øvrige projekter herefter vil blive påbegyndt løbende.

- kj

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger