Når trappemanden Jens Lindegaard Hansen forlader arbejdsmarkedet efter 40 år, står svigersønnen Jesper Lundgaard Andersen klar til at tage over
23-09-2013
Jesper Lundgaard Andersen tilbringer for tiden flere timer end sædvanligt sammen med svigerfar, Jens Lindegaard Hansen. Han er nemlig blevet tilbudt Hansens stilling og får i disse uger overdraget hans arbejdsopgaver. Lige nu har de to travlt med sammen at besøge gamle kunder hos JLH Trapper, som Jens Hansen drev igennem næsten 40 år. For et år siden blev fabrikken overtaget af VejleTrappen, hvor Hansen siden har arbejdet som konsulent. Nu er han klar til at nyde sit otium og give stafetten videre til afløseren.
- Jeg har haft fire gode årtier med trapper, men nu er det på tide, at jeg går på efterløn og får mere tid til familien og andre interesser. Da de spurgte hos VejleTrappen, om jeg kunne anbefale en god branchemand til at overtage min stilling, tænkte jeg straks på Jesper, som brænder for trapper, og som har den nødvendige erfaring og de rigtige kvalifikationer. I jobbet vil han naturligvis også kunne trække på min viden om trapper og de forskellige kunder, siger Jens Hansen.
Har savnet branchen
33-årige Jesper Andersen er uddannet tømrer og kommer fra en stilling som erhvervssælger hos Bygma. Han har også erfaring med salg til håndværkere fra sin tid som konsulent hos Würth. Nok så væsentligt har Andersen desuden tidligere arbejdet i alt fem år for svigerfar hos JLH Trapper i Galten. I sin nye stilling som konsulent hos VejleTrappen får han ikke alene ansvaret for at sælge, men også for opmåling, tegninger og den efterfølgende programmering af CNC-materiellet i produktionen.
- Jens har været min svigerfar siden år 2000, og igennem alle årene har jeg med stor interesse fulgt JLH Trappers udvikling. Trapper interesserer mig, og jeg har savnet branchen. Det nye job er superspændende, fordi det er en selvstændig stilling, hvor jeg får det totale ansvar for de enkelte projekter fra den indledende kundekontakt til produktionens igangsætning. Dermed undgås fejl, og kunden kan være sikker på at få netop den løsning, han ønsker. Samtidig er det rart igen at kunne bruge al min erfaring med projektering, produktion og montering af trapper, siger den nytiltrådte konsulent.
Bor centralt
Hos VejleTrappen refererer Jesper Andersen til ingeniør Henrik Jensen, der er meget tilfreds med ansættelsen.
- Det er perfekt at få en mand ind, der både har erfaring med at tegne og opmåle samt med salg til tømrer- og byggefirmaer, og som selv har en håndværksmæssig uddannelse i bagagen. Desuden har vi efter overtagelsen af JLH Trapper fået langt flere kunder i Midtjylland, så det er også en fordel at have en konsulent boende centralt i området, fastslår Andersens nye chef.
-los
Tysk kvalitets siden 1860!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Når toppen skal nåes
Online leasing af varebiler med ét klik.
Dansk importør af Bobcat
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger