UgensErhverv.dk
Nyt liv i en træt og gammel ejendomDatariet indrettes i en eksisterende bygning, hvor det lidt rå og uspolerede indtryk bliver bevaret.

Nyt liv i en træt og gammel ejendom

Arkitektfirmaet RUM har slået stregerne til produktionsskolen Datariet i Vejle, der nu samler al undervisning på én adresse, midt på byens uddannelsesstrøg

18-09-2013

Datariet har specialiseret sig i design og informationsteknologi og er et bindeled mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Nu får den gamle produktionsskole nyt liv og mere plads.

- Da vi blev etableret, var der plads til 45 elever. I dag har vi 90, der er fordelt på to adresser i Vejle. Vi har længe ønsket at samle eleverne ét sted, og samtidig komme tæt på de uddannelser, som vore elever typisk søger ind på senere. Det er nu lykkedes med indretningen af næsten 1500 m2 midt på Boulevarden, der er Vejles uddannelsesstrøg, siger leder Mona Munksgaard, Datariet.

Rå og uspoleret
Datariet har tidligere undersøgt mulighederne for at bygge nyt, men arkitekt Anders Johansen fra Arkitektfirmaet RUM kunne straks se potentialet og perspektiverne i den hjørneejendom på Boulevarden, som de nu har lejet.

- Ejendommen er af ældre dato og virker lidt ”træt”. Bygningen, der er i kvadratisk grundplan, har bærende søjler indvendigt som et godt fundament for en fleksibel indretning efter Datariets behov. Vinduerne bliver skiftet ud på to sider. På den måde kommer der lys ind i bygningen, der indrettes med fire undervisningslokaler, værksteder, der kan deles til det dobbelte antal ved behov herfor. Indgangspartiet og en meget bred fordelingsgang bliver opholdsområde, og undervisningslokalerne skærmes af en glasvæg. På den måde får Datariet gennemgående lysindfald, og opholdsarealet forsynes desuden med flere ovenlys vinduer der giver roligt himmellys. Selve bygningen indrettes, så dens lidt rå og uspolerede udtryk bliver bevaret, fortæller arkitekt og partner Anders Johansen, RUM.

Learning by doing
Datariet i Vejle er en selvejende institution, der primært er finansieret af Undervisningsministeriet og lidt af Vejle Kommune. Produktionsskolen blev oprettet i 1991, og har siden specialiseret sig i design og IT. Skolens elever kan bl.a. programmere og levere IT-support ”ud af huset” – altså løse opgaver eksternt. Design-området er meget specialiseret og omfatter bl.a. boligtrends, indretning samt design og produktion af møbler, ligesom eleverne fremstiller tasker og puder af gamle sejl fra sejlskibe. Video afdelingen arbejder bl.a. med dokumentar udsendelser og reklamespots, mens grafisk afdeling arbejder med reklamemateriale som flyers, bannere og brochurer.

- Datariet er et bindeled mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Vi kan afklare og give kompetencer til unge, der er på vej – og vi kan medvirke til at skabe en personlighed, så eleven kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi har både elever, der er uafklarede, og elever, der mangler personlige og sociale kompetencer for at kunne begå sig i en ungdomsuddannelse. Nogle elever har brug for læring på nogle områder – og det er det, vi kan tilbyde. Kort og godt: ”Learning by doing”, siger leder af Datariet i Vejle, Mona Munksgaard.

- kj

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner