UgensErhverv.dk

Nyt Nordisk BIM-samarbejde styrker design- og byggeprocessen

Danske BIM Equity og svenske BIMobject indgår ny samarbejdsaftale

16-09-2013

BIM-teknologien er i rivende udvikling. Det unikke ved BIM er, at BIM-modeller indeholder alle de informationer, som er nødvendige for at optimere alle byggeriets faser - fra udvikling og design over realisering til drift, vedligehold og renovering.

BIMs reelle værdiskabelse hænger tæt sammen med kvaliteten af de BIM-modeller, som rådgiverne afleverer. Helt afgørende er, at de data, som indgår i BIM-modellen, er opdaterede, kvalificerede og kvalitetssikrede.

Derfor indgår BIM Equity nu et samarbejde med svenske BIMobject, der udvikler digitaliserede modeller af eksempelvis vinduer, døre, gulve, kontor- og boligmøbler, baderumsinventar og lamper.

Gratis Download af BIM-objekter fra førende producenter
På BIMobject-portalen kan arkitekter, ingeniører og andre rådgivere gratis downloade BIM-objekter, der afspejler de produkter, der til enhver tid findes på markedet. For arkitekterne er fordelen, at de nu ét sted kan finde de produkter, de anvender i deres design. For entreprenørerne bliver den afleverede BIM-model en datasikret indkøbsliste. For producenterne er portalen en mulighed for at markedsføre deres produkter på b2b-markedet.

Blandt de producenter, der allerede tilbyder deres produkter som BIM-objekter på BIMobject, er Velux, Velfac, Hansgrohe og Kinnarps.

Kvalificering af BIM-processer
- Med samarbejdsaftalen med BIMobject bidrager vi til at kvalificere rådgivernes og entreprenørernes arbejde, samtidig med at vi sikrer producenternes tilstedeværelse på en b2b-platform, hvor de kan showcase deres produkter til relevante målgrupper. Jeg ser samarbejdet med BIMobject som et naturligt næste skridt i vores tiltagende engagement indenfor BIM, forklarer Jonas Salih, administrerende direktør i BIM Equity.

Integration med eksisterende BIM-programmer er et vigtigt parameter. Derfor har BIMobject add-ons til Revit og ArchiCAD. Fra og med ArchiCAD 17 er programmets indbyggede søgefunktion udvidet, så man automatisk kan søge blandt BIMobjects produkter.

- mir

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner