En af de helt store trends er altaner, og hvert år bliver der sat op mod 4000 nye altaner op i Storkøbenhavn
03-09-2013
De københavnske boliger bliver bedre og bedre. I stedet for at flytte i hus med have vælger mange at bo i byens lejligheder, hvor boligstandarden i samme omgang bliver højnet. En af de helt store trends er altaner, og hvert år bliver der sat op mod 4000 nye altaner op i Storkøbenhavn.
Det er populært at bo i byen. Især hvis man kan nyde solen på sin altan. De seneste år er der sat flere og flere altaner på de ældre ejendomme – både på private udlejningsejendomme, i ejerforeninger og i andelsboligforeninger. Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor mange altaner det drejer sig om.
4000 nye altanerom året
Men altanproducenterne anslår, at tallet ligger på op mod 4000 altaner om året i København, og markedet er langt fra mættet. Også Købehavns Kommune melder om, at der hvert år kommer flere og flere byggesager på altaner. Dertil kommer, at langt de fleste nybyggede boliger også får altaner.
Hvor der før blev installeret badeværelser i stor stil i de københavnske lejligheder, er man nu nået til altanerne. Dermed gør både udlejere, ejere af ejerlejligheder og andelsboligforeninger en fælles indsats for at højne boligstandarden i København.
Men ikke kun altaner bliver mere populære. Der er også et spirende marked for elevatorer i de ældre ejendomme. Det kan for eksempel være at skifte bagtrappen ud med en elevator eller at installere en elevator uden på bygningen.
Direktør i Ejendomsforeningen Danmark Torben Christensen er begejstret for udviklingen.
- Vi synes, det er glædeligt, at den ældre boligmasse bliver moderniseret i disse år. Man kan vel sige, at hvor samtalekøkkenet var den store trend i 00'erne, er altaner og muligvis også elevatorer ved at blive den store trend i 10'erne. Og hvis elevatorer med tiden bliver lige så populære som altaner, vil det virkelig hjælpe på boligstandarden og gøre livet lettere for både ældre, handicappede og børnefamilier, siger han.
Betaler gerne for den ekstra luksus
Prisen for en standardaltan på 1,5 x 3 meter ligger fra omkring 100.000 kroner og op. Det kan for eksempel betyde, at det for en beboer koster omkring 600 kroner mere i måneden for en altan, og det er mange villige til at betale for.
- Den store stigning i antallet af altaner hænger formentlig sammen med, at befolkningen i København generelt er blevet mere velstående. De vælger at blive boende i byen og har derfor både lyst til og mulighed for at betale for lidt ekstra luksus, siger Torben Christensen.
Det er desuden blevet lettere at få lov til at sætte altaner op. Hvor Københavns Kommune tidligere kun gav lov til at sætte altaner op inde i gårdene, bliver der nu også givet lov til at sætte altaner op på facaderne mod gaden, hvis det ikke forstyrrer eller ødelægger ejendommens arkitektur. Det oplyser Københavns Kommune.
- mir
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Læs september 2026 udgaven her
Online leasing af varebiler med ét klik.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner