UgensErhverv.dk
Pihl konkursFN Byen er et af de markante byggerier, som Pihl & Søn er involveret i.

Pihl konkurs

De sidste måneders forsøg på at rette bygge-ikonet op endte med en konkursbegæring

27-08-2013

Danmarks tredjestørste entreprenør er konkurs. Sidst mandag eftermiddag måtte Pihl & Søn give op og indgive konkursbegæring.

Det var samtidig kulminationen på et par år med voldsomme underskud - alene i 2012 på næsten en halv milliard - og udskiftning af de øverste ledelseslag, som sluttede med flere måneders forgæves forsøg på at rette skuden op.

Pihl har selv i årsrapporten for 2012 peget på de væsentligste årsager til de økonomiske problemer. Nemlig en alt for kraftig ekspansion både i udlandet og i Danmark gennem en årrække. Samtidig har man bogført store krav over for tredjemand som indtægter og ikke sørget for at tage højde for udgifter til efterarbejder på afsluttede projekter.

- Efter ledelsesskiftet er virksomheden blevet reorganiseret, og nye ledere er sat til at gennemgå projekterne. I denne proces har det vist sig at de foretagne nedskrivninger og hensættelser på enkelte danske og udenlandske sager har været utilstrækkelige, og der er derfor et større nedskrivningsbehov end hidtil oplyst, forklarer Pihl om baggrunden for konkursen.

- Samtidig har det vist sig, at regningen for at færdiggøre et projekt i et forceret forløb gav anledning til øgede omkostninger, som kunden ikke ville betale, og mellemværendet afventer således en voldgift for at blive afklaret. Disse forhold har bevirket, at solvensen og likviditeten igen kom under pres,

Pihl erkender, at den ekspansion virksomheden oplevede de senere år skete uden at der var en tilstrækkelig balance i kontraktsvilkårene. Man sikrede sig heller ikke i tilstrækkelig grad at de udenlandske kunder og underentreprenører var gode nok og samtidig fungerede kvalitets- og risikostyringen ikke godt nok.

Aktuelt kan de 2400 ansatte i Pihl se frem til at blive opsagt og rækken af store projekter som entreprenøren var involveret sættes i bero indtil boets kurator har fået dem solgt. Det drejer sig bl.a. om ombygningen af Nørreport station i København, FN Byen i Nordhavn og Bestsellers kontorbyggeri på havnefronten i Aarhus. En tidshorisont kan kurator ikke give i øjeblikket.

Derudover frygtes en bølge af konkurser blandt leverandører og underentreprenører, der efter en række hårde år ikke har tilstrækkelige reserver til at tage de tab, som manglende betalinger for leverancerne påfører dem. Samlet vurderes de foreløbigt at løbe op i et par mia kroner.

- mir

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner