UgensErhverv.dk
Danske tagrender er for småLindab Profil oplever, at 80 procent stadig vælger tagrender og rør med for små dimensioner.

Danske tagrender er for små

En stor del af danskernes tagrender er for små, og derfor kan ekstrem nedbør give oversvømmelser og skader på boligen, lyder det fra Danske Kloakmestre

26-08-2013

Tagrender med små dimensioner er stadig populære på trods af den øgede risiko for ekstrem nedbør. Det bemærkes hos landets førende tagrendeleverandør, Lindab Profil, som stadig storsælger småt dimensionerede tagrender. Salgschef Peter Thomsen forklarer, at de små tagrender er konkurrencedygtige på prisen, men ikke altid kan klare opgaven.

- Salget af tagrender med små dimensioner udgør 80 procent af vores salg. De mindre modeller har dog svært ved at håndtere den mængde regnvand, vi oplever ved skybrud, og det kan resultere i oversvømmelser på matriklen eller endda fugtskader på boligen. Vi anbefaler derfor gerne større dimensioner, siger Peter Thomsen fra Lindab Profil.

Sparede på mindre tagrender
I midten af halvfjerdserne oplevede byggebranchen en voldsom nedgang, og for at spare, halverede mange bygherrer antallet af nedløbsrør og gjorde tagrenderne mindre. Formanden for Danske Kloakmestre Henning Lübcke forklarer, at en del af de danske parcelhuse derfor er i fare for at få skader under skybrud.

- Efter byggekrisen i 1976 valgte mange bygherrer at spare, hvor de kunne, og det gik ud over tagrender og nedløbsrør. Tagrendernes dimensioner blev sparet mindre, og hvor der typisk blev bygget fire nedløbsrør, blev der skåret ned til kun to. Det efterlader mange parcelhusejere i en kedelig situation, hvor deres hus ikke kan magte den mængde nedbør, vi kan få i dag, fortæller Henning Lübcke og fortsætter:

- Det skyldes at for små tagrender og manglende nedløbsrør skaber flaskehalse, som ikke kan transportere de store mængder regnvand til kloakken. I stedet løber vandet ud på grunden, og uden en ordentlig nedsivning kan fugten over tid danne skimmelsvamp i boligen."

Forebyg skaderne, inden de sker
Klimaforandringerne har medført markante ændringer i de danske vejrforhold, så Lindab Profil råder husejere til at vælge modeller, der kan håndtere fremtidens øgede nedbør.

- Dybest set gør man sig selv en bjørnetjeneste ved at vælge mindre dimensionerede modeller. Alt tyder på, at vejrforandringerne kun bliver voldsommere, og at ekstrem nedbør bliver en fast del af det danske klima. Derfor er det mest fornuftigt at forebygge eventuelle skader, og det er jo billigere nu, hvor der er håndværkerfradrag, siger salgschef Peter Thomsen fra Lindab Profil.

-jhn

 

  

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner