Langt størstedelen af vores byer er allerede udbygget og står nu foran omdannelse - derfor tager de nominerede alle udgangspunkt i eksisterende ressourcer
22-08-2013
Fra Kulturhavn Kronborg til almen boligforening i Aabenraa og grønne cykelforbindelser i København og Frederiksberg: De tre nominerede til Byplanprisen 2013 tager alle udgangspunkt i eksisterende ressourcer.
Tiden, hvor Byplanlægning primært handlede om udvikling af helt nye bydele, er nemlig forbi. Derfor står langt størstedelen af vores byer nu foran omdannelse. Hvordan det kan gøres, giver de tre nominerede et bud på:
Aabenraa Kommune og boligforeningen Salus - Høje Kolstrup
Høje Kolstrup ligger i udkanten af byen og var tidligere et område, med et blandet ry.Det er der lavet om på i dag. Aabenraa Kommune og Boligforeningen Salus har gennemført fysiske og sociale helhedsplaner og i 2009 blev der igangsat en områdefornyelse. De fysiske indsatser omfattede renovering af blokkene og de omkringliggende friarealer, men koncentrerede sig i øvrigt om skolen, fritidshjemmet og ungdomsklubben. Høje Kolstrup indstilles til byplanprisen, fordi der er en klar tråd fra vision over plan til færdigt resultat. Der tages udgangspunkt i de eksisterende ressourcer og bydelen har fået et naturligt centrum, der er præget af liv på alle tider af døgnet.
Helsingør Kommune - Kulturhavn Kronborg
I Helsingør har man omdannet et gammelt nedlagt skibsværftsområde til et åbent offentligt område, der binder Helsingør bykerne og værftsarealerne sammen. Planprocessen startede allerede i 1988. Politikerne har i den lange periode holdt fast i, at der skulle ske en udvikling, på trods af mange diskussioner og modstand undervejs. Kulturhavn Kronborg indstilles til Byplanprisen for det systematiske planarbejde, den samarbejdende proces og den politiske vedholdenhed. Resultatet er smukt og overbevisende, og såvel borgere som turister har taget området flittigt i brug.
Kbh. og Frb. Kommuner - Den grønne Sti / Nørrebroruten
Hovedstaden er blevet verdenskendt som cykelby. Et af de tiltag, der har været med til at styrke den position, er uden tvivl en tværgående cykelrute. På Frederiksberg kaldes den Den Grønne Sti, på Nørrebro hedder den Nørrebroruten og løber bl.a. igennem det mangfoldige byrum, Superkilen. Cykelruten har skabt helt nye byrum, der binder byen sammen. Der er mange perler undervejs. Men det vigtigste element er dog selve snoren, der binder perlerækken sammen og som kan få flere bilister over på cyklerne. Cykelruten nomineres til prisen for de to kommuners samarbejde og den bevidste satsning på kvalitet og oplevelser for de bløde trafikanter.
- mir
Fakta
Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening og vinderen afsløres d. 26. september under overværelse af ca. 600 planlæggere og politikere på det 63. danske Byplanmøde, der i år afholdes på Frederiksberg.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Når toppen skal nåes
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Vinduer, døre, trapper og kviste
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Læs september 2026 udgaven her
Lad os gøre det sammen
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner