UgensErhverv.dk
Nyt håndværkerfradrag har fået endnu flere til at energirenovereDet genindførte håndværkerfradrag har givet endnu flere mod på energirenovering af deres bolig

Nyt håndværkerfradrag har fået endnu flere til at energirenovere

Siden håndværkerfradraget blev genindført er antallet af boligejere, der energirenoverer boligen, steget med 13 procent sammenlignet med året før, hvor der også var håndværkerfradrag

21-08-2013

Det vakte stor jubel, da regeringen i slutningen af april besluttede at genindføre Boligjobordningen med håndværkerfradraget. Oprindelig blev ordningen afskaffet ved årsskiftet, men for at fastholde det spæde opsving i byggeriet, åbnede man igen op for det populære fradrag den 22. april.

Vækst på 13 procent
Allerede få uger efter fradragets genåbning kunne man se, at byggelysten voksede, men ikke kun traditionelle opgaver som maler-, murer- og tømreropgaver. Antallet af energirigtige renoveringer fulgte med, faktisk så godt, at Energihjem.dk oplevede en pæn vækst i energirenoveringer.

Fra den 22. april og frem til midten af august energirenoverede landets boligejere 13 procent mere sammenlignet med samme periode i 2012, hvor håndværkerfradraget også eksisterede, viser nye tal fra Energihjem.dk. En ganske pæn stigning.

De ekstra opgaver strækker sig fra lavenergivinduer, jordvarmeanlæg, solceller, varmepumper og isoleringsopgaver – typiske energirenoveringer.

Overraskende stigning
Mest overraskende er, at væksten er sket på en årstid, hvor antallet af energirenoveringer som regel falder. Mange energiopgaver som for eksempel isoleringer bliver udført i vinterhalvåret, men i år har Energihjem.dk oplevet en fremgang i sommermånederne, hvilket blandt andet skyldes håndværkerfradraget.

Årsagen til, at danskerne blandt andet bruger håndværkerfradraget til energiruder og isoleringsopgaver, kan skyldes, at priserne på olie og energi er stigende i disse år, og derfor er der sund økonomisk fornuft i at investere i energiløsninger som lavenergivinduer og isoleringer, der har en relativ kort tilbagebetalingstid og samtidig en lang levetid. 

-jhn

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner