Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark har underskrevet en ny overenskomst for malerfaget
09-03-2007
Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark har underskrevet en ny overenskomst for malerfaget
Med den nye treårige overenskomst vil malermestrene som noget nyt få mulighed for at give medarbejdere ansættelse på funktionærlignende vilkår, hvilket kan knytte dygtige og stabile ansatte til virksomheden og samtidig give medarbejderne en tryghed i ansættelsen.
Af andre nyskabelser kan fremhæves tre elementer; seniorpolitik, som giver medarbejdere over 60 år mulighed for en kortere arbejdsuge med en højere mindstetimeløn; en kompetencefond, der giver de ansatte mulighed for efteruddannelse; og mulighed for funktionærlignende ansættelse indenfor skiltemalerområdet.
HOVEDPUNKTERNE I DEN NYE MALERAFTALE
Funktionærlignende vilkår
Det bliver fremover muligt for malermestrene at tilbyde medarbejdere ansættelse på funktionærlignende vilkår.
Kompetencefond
Der oprettes i lighed med andre overenskomster indgået i år en kompetencefond, som giver malersvendene mulighed for efteruddannelse. Malermestrene indbetaler 0,08 procent af lønsummen pr. ansat i 2008, og 0,16 procent i 2009. Malersvendene får fra 2008 adgang til to ugers efteruddannelse efter seks måneders virksomhedsanciennitet.
Forældreorlov
Der gives fremover tre ugers yderligere forældreorlov med løn øremærket den enkelte forældre.
Seniorpolitik
Der gives fremover mulighed for at ansatte fra de fylder 60 år kan få arbejdstiden nedsat til 30 timer om ugen med en 10 procents forhøjelse af mindstetimelønnen. Desuden forlænges opsigelsesvarslet for ansatte med mere end tre års virksomhedsanciennitet således, at arbejdsgiveren har to ugers opsigelsesvarsel og medarbejderen har en uge.
Garantiløn
Fremover gives der en garantiløn på akkordarbejde. Satsen bliver som mindstelønnen på timeløn: kr.106,35. Stigende med kr. 2,50 i 2008 og 2009.
Pension
Pensionssatsen stiger løbende i overenskomstperioden, så den ender på 12 procent.
Barselsfond
Den nuværende ordning ændres således at lønudbetalingen bliver fuldlønsbetaling, dog maksimalt kr. 117,75 i timen.
Skiltemalerområdet
Der er indgået aftale om mulighed for ansættelse på funktionærlignende vilkår i skiltemalervirksomheder.
Satser
Alle lønsatser stiger i år med kr. 3,00, og i 2008 og 2009 med kr. 2,50. Svendeprislisten stiger med tre procent hvert år i overenskomstperioden.
Lærlinge
Lærlingelønnen stiger med 3,5 % hvert år i overenskomstperioden.
-sbo
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Læs marts 2026 udgaven her
Tagdækkernes faldsikringssystem
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning og Miljøsanering
Tysk kvalitets siden 1860!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?
Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det
Behandlingstiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Men det er der også behov for
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger